DetGamleKøbenhavn_I

217 dende Hjerte, lian sagde Marie Hansen Farvel; for han var da allerede stærkt optaget af sin Kærlighed til Julie Werliin, født Lyithans , der senere blev hans Hustru. Ad Jødevejen, der nu hedder Møllegade, kom man til den endnu eksisterende Mosaiske Kirkegaard, Mer er anlagt allerede 1694, og som har et ganske ejendom­ meligt Præg derigennem, at alle de store flade Grav­ sten, der bærer sære hebraiske Indskrifter, vender imod Øst, altsaa mod Jerusalem. At vi allerede saa tidlig har haft en særlig Jødekirkegaard, taler egentlig den danske Nation til Ære; thi selv om Jøderne til at begynde med ikke var særlig ansete, var de dog ikke som i andre Lande, hvorom Baggesen jo f. Eks. taler i »Jødegaden i Frankfurt« i »Labyrinten«, henvist til særlige Kvarterer af Byen. Lige overfor Jødevejen, paa Nørrebrogade, boede i lange Tider, lige til han fik Fribolig paa Frederiks­ berg Slot, en højst mærkelig Figur, nemlig Israel Sa~ lomon Levin, den saakaldte »Sproglevin«, der var født 1810 og døde 1883. Ved sit mærkelige Ydre var han kendt af hver Mand i Byen, men næsten endnu mere kendt var han ved sin højst besynderlige offentlige Optræden. En dygtig Sprogforsker var han; hans »Dansk Lyd- og Køns­ lære« og øvrige Afhandlinger over vort Sprog er aner­ kendte som meget betydelige videnskabelige Arbejder; men ifølge hele sin koleriske Karakter var han slet ikke til at arbejde sammen med. Kendt var hans Hidsighed og Modsigelsestrang al­ lerede fra Studenterforeningen, hvor han ikke lod nogen Generalforsamling gaa uden at opponere, og hvor Ankeprotokollerne svømmede over af hans Kla­ ger. Men ogsaa i Dagbladene stødte man stadig paa hans Kværulantartikler, der altid var vel skrevne,.