DetGamleKøbenhavn_I

202 paa Assistens Kirkegaard, fordi det var simpelt, og denne Begivenhed indtraf i 1785. Herom udbryder Nyerup begejstret: »Omsider fremstod en ædel Mana, en af vort Olds praktiske Philosopher, som besad Sjælsstyrke nok til at opløfte sig over Fordomme og sætte sig ud over Tidernes Smag. Det var Augustin. Paa Gravsens Bredde gav ham hans skyldfrie Aand det Vidnesbyrd, at han aldrig havde fornærmet nogen i levende Live; nu vilde han ej heller efter Døden forgifte den Luft, som de Efterlevende skulde indaande; han vilde hvile under aaben Himmel. Han jordedes paa Assistenskirke- gaarden udenfor Nørreport og gav derved Signalet til Udryddelsen af den erkedumme, papistiske, af selve Luther bestredne Overtro, som tillægger Kirkegulvet og Kirkegaardsjordene udmærket Hellighed. Et Grav­ minde, forfærdiget af Wiedewelt , anbragtes i Muren ved det Sted, Augustin laa. Paa en Marmorplade staar Begyndelsesbogstaverne til hans Navn J. S. A. med de Ord: »bene vixit, qui bene latuit.« Dette Minde sattes Augustin 1785, og fra den Tid er der Aar efter Aar begravet flere og flere formuende, og der opsættes alt flere og flere Monumenter, og As- sistenskirkegaarden, som Digteren Gulclberg kalder: »de Dødes Have, hvor i Fred og Blomsters L y de manges Kumm er sove«, er bleven det helligste og højtideligste Sted i Køben­ havn, hvortil Familier hyppigt gaar Pilgrimsgang, op­ flammes til sandeste Andagt og ofrer henfarne Venner en Tanke.« Den omtalte Augustin er en nu helt forglemt Per­ son, som jo dog, fordi han ved at bestemme i sit Testamente, at han vilde begraves i fri Luft mellem de fattige, der var lige saa rige overfor Gud som han, og for hvem han virkede i hele sit Liv, fortjener at