DetGamleKøbenhavn_I

201 at Wiedewelts prægtige Gravmonumenter stadig an­ bringes inde i Kirker og Kapeller. Han siger: »De an­ sete Wiedeweltske skønne Gravminder har alle en Hovedfejl, men en Fejl, som er Tidernes og ikke Me­ sterens. Det er i Kunstværkernes Lokale, Fejlen lig­ ger. De er indsatte i Hvælvinger, Udbygninger og Kapeller i de af uformelige og stygge Stenmasser indesluttede Rum, hvor de af saa mange begravnes Lig opstigende mephitiske Dunster (dette Udtryk stammer fra, at Mephitis var Oldtidens »Gudinde for Stank«, hvilket igen vil sige den Gudinde, der beskyt­ tede Menneskene imod skadelige Uddunstninger) for­ gifter Luften. De staar der hen enten usete eller ube­ mærkede i Kapeller under Gravernes Laas og Lukke, eller i Kirkerne selv alene til Skue for ørkesløse Fad­ deres flygtige Øjekast. Navnet Begravelses-Monu­ menter fortjener de i dobbelt Henseende, da det baade er Monumentet, som begraves og hengemmes i Afkroge, og de tillige begraver og udelukker den Af­ dødes Minde, som de skulde tjene til at vedligeholde.« Han anbefaler først og fremmest som Begravelses­ pladser: Assistens-Kirkegaardene ved Solitude uden Nørreport tillige med de samme Steds beliggende St. Hans Hospitals Kirkegaard og Jødernes Kirkegaard; udenfor Østerport Skibskirkegaarden, Soldaterkirke- gaarden og Almindeligt Hospitals Kirkegaard; uden­ for Amagerport Frelserens Kirkegaard. Men dog var der lang Vej igen, inden man naaede saa vidt; endnu i Koleraaret 1853 jordedes en Mængde Lig paa de Christianshavn ske Kirkegaarde, indtil Po­ litidirektøren forbød det den 28. Juli s. A.; ellers var det allerede 1805 forbudt at begrave Folk i Kirker*); men der skulde alligevel en særlig Begivenhed til for at faa Folk til at være bekendt at lade sig jorde

*) I Aaret 1900 jordedes undtagelsesvis et Lig paa en Kirke­ gaard i den gamle B y — nemlig J. P . E . Hartmanns ved Garni­ sonskirken.