DetGamleKøbenhavn_I

203 mindes, naar vi dvæler ved Assistens Kirkegaard og dens Minder. Johan Samuel Augustin var født i en gammel eider- frisisk Familie i Oldenswort i 1715 og døde 1785 i København. Han var en meget stor Bogelsker og Samler, selv astronomisk Forfatter og en virksom Del­ tager i Clemens berømte Kobberstikudgave af »Peder Paars«. Han kom i 1750 ind i Krigskancelliet og be­ skæftigede sig i øvrigt saa meget med Astronomi, at han, navnlig paa Grund af sine Skrifter om Tycho Brahe, blev Medlem af Videnskabernes Selskab. Han var en velstaaende og meget godgørende Mand, der døde ugift d. 26. April 1785 som Etatsraad, og han vakte det datidige demokratisk sindede Københavns Begejstring ved sin Beslutning om stik mod alminde­ lig Skik at lade sig begrave paa Assistens Kirkegaard. Han efterlod sig en stor Bogsamling; i Kataloget over den findes hans Portræt. Naar Nyerup saa skønt talte om det fredlyste Sted, Assistens Kirkegaard var, saa passer det nu ikke helt. Der findes adskillige Beretninger om Gravrøverier der ude, endda af ret alvorlig Art, og det er jo fortalt mange Gange, hvorledes den mindre besiddende Klasse af Københavns Borgere, der ikke havde Raad til at tage i Skoven, drog med Børn og Madkurve til Kirke- gaardene, bredte en Dug over Ligstenen og havde det hyggeligt, medens Graveren serverede Vand paa Maskine og andre Forfriskninger; først i 1813 blev det ved Anordning forbudt Graverne at udskænke Spiritus paa Kirkegaardene. Det lyder utroligt, men er ikke des mindre fuldstændig rigtigt. At Assistens Kirkegaard er rigere paa skønne Mo­ numenter end nogen anden her i Byen, ligger jo alle­ rede deri, at det er den ældste og i lange Tider største; men det vilde være altfor vidtløftigt her at gaa i Detailler. Men inden vi forlader Kirkegaarden, maa vi et Øjeblik dvæle ved dens eneste mærkelige Bygning,