DetGamleKøbenhavn_I
200 først og fremmest fra Kirkebestyrelserne selv. De op dagede nemlig, at de mistede Indtægter ved, at Ligene ikke førtes til deres egne Kirkegaarde eller deres pri vate Assistens, men til den fælles udenfor Nørreport, og derfor holdt de fast ved den »papistiske« Slendrian med at jorde Folk i eller ved Kirken. Det slap man dog i Aarenes Løb over derved, at Assistens Kirkegaard maatte yde et vist Afdrag til de forskellige Kirkebestyrelser for Lig, der ifølge de gamle Regler burde være tilfaldet den ene eller den anden Kirke; med andre Ord, det var et Slags »Sogne- baand«, Liget løste for at komme »paa Assistens«. Hertil kom derefter de nye og slet ikke ringere Van skeligheder,, der laa i, hvorledes man skulde fastsætte Prisen for hvert Lig. Fra gammel Tid kostede et stort Lig en halv Snes Rigsdaler, de mindre det halve. Men man opdagede nu, at det gamle Ord: »foragte skal man just ej de smaa, naar de tit, hvor ej de store kan naa« passede glimrende netop paa Forholdene her, fordi det tit var netop de smaa Lig, der efterlod sig rigeligst med Penge men slap billigere til det sidste Hvilested end de store. Saa fandt man paa en ny og langt bedre Udvej, takket være den Omstændighed, at Assistens Kirke gaard laa saa langt borte, at Studenter-Ligbærerne ikke kunde orke at bære Liget saa langt, saa dette maatte køres. Ligvognene var alle af forskellig Art, som de, skønt Døden jo er lige for os alle, er den Dag i Dag. Man værdsatte altsaa Ligenes Ydeevne efter Lig vognens Elegance, og saa fik man fastsat siden det Herrens Aar 1798, at de Lig, der udførtes i den bedste Ligvogn til 20 Rdl., til Hovedkirken inde i Byen skulde svare 4 Rdl,, de, der kom i Vogn til 10 Rdl., stod i 3 Rdl.’s Afgift; var Vognen til 8 eller 5 Rdl., slap man med 2 Rdl.; men for Lig, som udførtes i ringere Lig vogne, betaltes der som tidligere kun 1 Rdl. 2 Mark. Det var nu imidlertid bestandig ikke fint at komme paa Assistens. Rasmus Nyerup raser ganske vist over,
Made with FlippingBook