DetGamleKøbenhavn_I

199 Snes Aar senere opført et Bindingsværks Kapel, der dog var meget lille og kun benyttedes til Ligprædi­ kener. Men i 1624—28 blev der, da Frue Kirkegaard var for lille, opført et større Kapel for denne Kirkes Midler; det havde baade Taarne og Spir og fik sin Altertavle fra selve Frue Kirke, hvorfra der ogsaa flyttedes en overflødig Prædikestol derud. De Sager havde man jo trods Reformationstiden Billedstorm endnu en Del til overs af i Frue Kirke fra dens katol­ ske Dage. Men da Svenskerne begyndte deres Belejring i 1659, raseredes alt, hvad der var i Forstæderne uden Volds, af os, inden de kom; og da sank ogsaa Nørrebros første Kirke med Spir og Taarn, Altertavle og Præ­ dikestol i Grus for Ildens Magt; og ingen af Forstæ­ derne fik mere nogen Kirke, før Nørrebro fik sin St. Johannes Kirke, som opførtes nøjagtig 200 Aar efter, at den første Nørrebros Assistens-Kirkegaard, for­ svandt. Der var imidlertid ikke Tvivl om, at alle de inden­ bys Kirkegaarde med tilhørende Assistens-Kirke- gaarde, hvoraf man efterhaanden havde faaet hele otte, maatte nedlægges; foruden de to omtalte i Lan­ demærket og Fiolstræde kan nævnes: Nicolaj Kirkes mellem Borgergade og St. Kongensgade, IJelliggei- stes paa Gammelmønt, St. Petris i Larslejstræde, Var­ tovs og Vajsenhusets paa Halmtorvet, Frelserens Kirkes og Børnehusets, begge i St. Annægade paa Christianshavn. Som man vil se, laa de alle i Byens elendigste og fattigste Kvarterer. Det var ogsaa de »billige Lig«, der blev jordsat her, og det blev til at begynde med ogsaa Assistens-Kirkegaards Ulykke, da man i 1760 samlede alle disse Reservekirkegaarde paa eet Sted, udenfor Nørreport, hvor den ligger den Dag i Dag, at det var og blev betragtet som de Fattiges Kirkegaard, hvor ordentlige Folk ikke kunde lade sig begrave. Der var Masser af Vanskeligheder at overvinde,