DetGamleKøbenhavn_I

195 gelse skulde gaa for sig, bares han, ligeledes efter hvad Rahbek i sin hvidglødende Begejstring beretter, til Jorden »paa Danmarks Skuldre. Det danske Folk over­ leverede ham til Udødeligheden, medens mangen mægtig og højbaaren Herre alt længe er undflyet sin forskyldte Skændsel i Forglemmelsens evige Nat. Studsende saa man for hvert Skridt, man gik, Skaren vokse og vokse; med Glæde saa man endog sine Uvenner der; thi det var, som om Fædrelandet den Dag havde ophævet alt sit Had mellem sine værdige Sønner, og man agtede og yndede dem, fordi de var retfærdige mod Gerner. Det var et betagende Syn at se denne mylrende Vrimmel om Kisten, den blandede Skare af alle Aldre og alle Stænder, alle. utaalmodige efter at blive delagtige i den Ære at have baaret denne store Mand til Hvile, alle stundede frem mod Kisten, som hine fromme andægtige mod een dem hellig Relikvie eller som kærlige Venner mod en bortdra­ gende broderlig Vens sidste Favntag.« Højtideligt en­ der Rahbek sin Beretning: »Jeg har stundom hørt Mængdens Skrig; men den Dag hørte jeg Danmarks Stemme.« Hvor retfærdige disse Angreb paa Gerners Bane­ mand har været, er ikke let at bedømme; man men kan med ganske bestemt Sikkerhed hævde, at den Skare, der i Marts 1781 fulgte Ewald til Graven, havde givet sin Demonstration en fejl Adresse, naar den rettedes imod Medlemmerne af Det norske Selskab, der lige saa lidt havde gjort ham noget ondt, som de kan have Ansvaret for de Pøbeldemonstrationer, der faa Dage efter skændede hans friske Grav. Demonstrationerne burde have været rettet imod hans letsindige Moder, der pinte Sjælen ud af Livet paa ham, paa hans bi­ gotte Formynder, Præsten Schonheyder, der ikke for­ stod et eneste Ord af Ewald, og mod de Autoriteter, der til sidst lod ham sulte ihjel. Men netop den Omstændighed, at to saadanne Lig­ følger vakte Opsigt og gav Anledning til Diskussion 13 *