DetGamleKøbenhavn_I

194 Blandt de endnu eksisterende Grave i den indre By er vel Johannes Ewalds bag Trinitatis den navnkun­ digste. Oehlenschlåger giver i sit skønne Digt til Ewald netop noget af det, der gør hans sidste Hvilested symbolsk:

»Ved Issen: Kirken rolig i sin Sky Ved Foden: Usseldom i store B y ! Her hellig K raft og Trøst, hist Sorg og Nød Du stodst i Livet, som du laa i Død.«

Og da vi nu just er paa Vej ud mod Assistens Kirkegaard, den første, der blev anlagt udenfor Byens Volde, som Johanneskirken er den første Kirke, der er bygget der udenfor, er det ganske naturligt, at vi minder om, at det netop var i Aarene omkring Ewalds Død, 1780’erne altsaa, at Københavnerne oplevede at se de første frivillige Ligfolger, det var Henrik Gerners og Johannes Ewalds; og begge havde de Karakteren af Demonstrationer, ikke saa meget til Ære for selve den døde som mod de Personer, man med Ret eller Uret mente var Skyld i deres Død. For Gerners Vedkommende gik det saaledes til, at man mente, at han, den glimrende og geniale Marine- konstruktør, var blevet hæmmet og drillet i sit Arbejde af Marinens forhadte Generalsekretær, Geheimeraad Rosenkranlz, saa at Ærgrelsen herover havde frem­ skyndet eller -—- som man rent ud sagde det under Op­ hidselsen i Klubberne — foranlediget hans altfor tid­ lige Død. Der prægedes Medailler for ham, der lavedes Epigrammer, som f. Eks.: »Da Pallas saa ved Gerners Grav de Danskes Taarer rinde, elsk — bød hun — saa i Live den, som I hans Lige finde.« Og rundt om i Byen standsede Venner hinanden og sagde: »Gerner er død«, ja, selv fremmede tiltalte,, efter hvad Rahbek fortæller, hinanden med lignende Udbrud. Kronprinsen maatte, hvor nødigt han vildey give Møde ved en officiel Sørgefest i det kongelige Landhusholdningsselskab, og da Gerners Ligbegæn-