DetGamleKøbenhavn_I

188 Men Grøften havde i de samme Tider en strate­ gisk Betydning; under Høstmanøvrerne, der mundede ud paa Nørrefælled, dannede den en fortrinlig Løbe­ grav for Angriberne; og i Frokostpavserne frater- niserede de brave Borgere med Nørrebros Drenge, som fik deres Lommer fyldt med Patroner, der senere anvendtes til Fyrværkeri i Haverne; og paa Grøfte­ kanterne udviklede der sig desuden i Pavserne et malerisk Skue; thi her havde Mutter og Ungerne Lov til at besøge Fatter, der ligervis som Napoleon og andre tapre Krigere under Strabadserne drak sig et hjemligt Glas »Krambambuli«. For at give et paalideligt Billede af Livet, som det til daglig udfoldede sig ud over Nørrebrogade, bliver det imidlertid absolut nødvendigt at huske paa, at over Nørrebro gik Vejen til Assistens Kirkegaard, om hvis Historie senere skal tales, og at Ligtogene derud hver Dag bidrog til Gadens Fysiognomi, som de gør det den Dag i Dag; men det saa jo lidt ander­ ledes ud i gamle Dage, naar »12 Studentere« fra Re­ gensen i sorte Kapper bar Kisten af Sted, medens ligeledes sørgekappede Mænd og Drenge, aldrig Kvin­ der, fulgte efter til Fods. Og hvor frygteligt maa det ikke have været i Ko- leraaaret 1853, hvor der jo for øvrigt var Baraklejr paa Nørrebro, at se de lange Tog af Arbejdsvogne, der hver bar en Snes uhøvlede Kister, anbragte hul­ ter til bulter, og hvor selv de nærmeste af Frygt for Smitten ikke turde følge med. Jo, en Gang imellem saa man langs Havedigerne paa den anden Side Grøf­ ten en ulykkelig Flustru snige sig af Sted ved Siden af den Vogn, der førte Liget af hendes eneste Ven til det sidste Hvilested. Inden man slutter Omtalen af Blaagaards gamle Grund, hvorpaa jo de gamle lave Huse lige overfor Fælledvejen er afløst af den skønne katolske Kirke, som først skal til at have sin Historie, maa vi dvæle ved en Bygning, der har en endogsaa meget stor so