DetGamleKøbenhavn_I

189 cial Betydning, fordi den er blevet en Art Foregang for megen anden human Gerning, og fordi den igennem over et halvt Aarhundrede har virket som Mønster­ anstalt for en Række Foretagender af lignende Art. Da Haandværkerforeningen i 1857 havde faaet sin Koncession til at drive og organisere et Lotteri til Gavn fo.i sin Stand, foreslog straks en Række fremragende Mænd med Formanden, Malermester Geisler, i Spidsen, at man for Overskuddet skulde oprette en Fribolig for trængendeMedlemmer afHaandværkerstanden forOver- skuddet, og denne skulde bære det i sig selv tiltalende Navn »Alderstrøst«. Dette vedtoges, og den 15. April 1862 købte Foreningen af Handelsgartner J. P. Han­ sen den store Grund paa 10,192 Kvadratalen foran paa Nørrebrogade, bag hvilken den da endnu ubebyg­ gede Baggesensgade var afstukket, og man tør vel nok sige, at det var alle Haandværkeres Foregangs­ mand og bedste Yen i hine Tider, Krigsraad J. La- senius Kramp , der var den virkelige Sjæl i og Ophavs­ mand til Idéen. Han skrev ogsaa Sangen, der tonede ved Grundstensnedlæggelsen den 3. September 1862, hvor Overpræsident Lüttichau paa Kong Frederik den Syvendes Vegne indmurede den første Sten. Et Spørgsmaal var dog aabent endnu: hvem skulde være Bygningens Arkitekt? Der var jo nok af gamle og unge Ærgerrigheder og Forfængeligheder, som netop hos Haandværkerne, hvem de kunde skaffe Arbejde, havde Fortalere nok. Man behøvede dog ikke at gaa ret langt, blot skraas over Gaden, for at finde den rigtige Mand; en Søn af en brav dansk Haandværker, Snedkermester Severin Sørensen, var blevet Arkitekt efter en af Guldme- dailler og Rejsestipendier stjernebestrøet Karriere. Det var Arkitekt Severin Theodor Emilius Sørensen, som havde gaaet i Lære hos selveste Bindesbøll, blandt hvis kæreste Disciple han var. Fra sin Rejse i Tysk­ land i 1854 havde han medbragt Udkastene til den i gothisk Stil opførte St. Johannes Kirke paa Nørre