DetGamleKøbenhavn_I

187 mester ved Berlings Trykkeri, og han kogte i en der­ ude indemuret Kedel Farve til Trykningen. I 1843 begyndte han paa Købmagergade sin egentlige Virk­ somhed, senere fortsatte han i Møntergade, indtil han i 1846 stiftede Firmaet Baumgarten & Burmeister , det senere Burmeister & Wain*). Og Vanskelighederne med at passere Akciseboden er ogsaa forbi. Datidens Tjenestepiger mærkede dem jo nok, for under Lovens Beskyttelse var Toldbe­ tjentene meget hyppig ret nærgaaende i deres Befø­ ling; men Skoledrengene havde let Spil; der var ingen, der faldt paa at se deres Tørnystre efter, og dog bragte de mangen Gang adskillige toldpligtige Sager fra Hjem til Hjem paa hver Side af Søen imel­ lem Balles Lærebog og Badens tyske Grammatik! Paa Volden fik Skoledrengene Tid til at iagttage Slaverne, der i deres mærkelige Uniform, hvis ene Side var sort, den anden graa, gik med deres tunge Jernlænke og arbejdede dér. Hvor langt friere havde ikke vore Tiders Ladegaardslemmer det, og dog syn­ tes vi, der mindes dem fra vore Barndomsaar, at det var raat og inhumant, at de skulde gaa rundt som saaledes mærkede Faar imellem os. Langs Husrækken ude paa Nørrebro laa, som be­ kendt, den dybe Grøft, hvor der i Regnsvejrdage samlede sig et næsten bundløst Mudder. For Resten viste det sig, at disse Grøfter ejede en kolossal Værdi; da man rigtig anlagde og regulerede Gaden, købte en meget bekendt Tømmermester, man kaldte for »Bjælken«, disse Grøfter; man smilede ad ham, da han gjorde det; men Bjælken døde som en hovedrig Mand; thi det var netop det Areal, der indvandtes ved at dække disse Grøfter til, som satte Prikken over i’et, da man skulde vinde saa megen Plads som muligt; og Bjælken, der næsten ingenting havde givet for Grøftekanten, vidste saa godt som nogen, hvad den I-Prik var værd.

Se herom : Christianshavn, S. 121 IT.