DetGamleKøbenhavn_I

186 kulturelle Udvikling siden, behøver ikke at paavises. Luins boede, medens de optraadte her ude, hos Wro- blewskis Bedstefader, Voksdugsfabrikør Schorn, der ejede en Parcel af Blaagaard, det nuværende Nørre- brogade 49. Dette Nørrebros Theaters Saga blev dog kun kort; thi d. 14. April 1833 brændte det, og det er Besterne af det, altsaa af det gamle Blaagaard, Wroblewski husker at have set i sine tidligste Drengeaar. Pelto- letti drog til Vesterbro og grundede Vesterbro Thea- ter, hvorved han for stedse glider ud af Nørrebros Historie. Otto Wroblewskis Fader, Stempelpapirforvalter, Etatsraad Johan Daniel Wroblewski, ejede i Søn­ nens Drengeaar en Parcel af Blaagaard, og derfor kan Otto W. maaske bedre end nogen anden give Billeder herudefra. En af Fordelene ved at eje noget af Blaagaards Grund var for øvrigt, at man havde Nøgle til Stierne langs Sortedams- og Peblingesøen, som ikke var til­ gængelige for almindelige dødelige. Naboparcellen ejedes af en Assessor Koop, der hyppigt lejede sin Ejendom ud til forskellige Sel­ skaber af fornøjelig x\rt, saaledes til det borgerlige Fornøjelsesselskab »Holbergs Minde«, hvis muntre Punchesold var berømte i sin Tid, navnlig oplivede som de var ved den før omtalte brave Borgeroberst Garbrechts Taler og Hymner til Borgerdyd, Krigs- daad og Venskab. For nærmere at betegne, hvor Grænsen gik mel­ lem Koops og Wroblewskis Haver, kan man sige, at den laa lige midt i Slotsgade. Blandt alle de øvrige Parceller af Blaagaard er nuværende Nørrebrogade 49, der til i 1880’erne var i Voksdugsfabrikør Schorns Eje, den mest navnkun­ dige, dels fordi den er en af de ældste, og dels fordi Schorn i 1839 udlejede den til en indvandret Hol­ stener, Hans Henrik Baumgarten, der var Maskin