DetGamleKøbenhavn_I

172 langt, vendte de angergivne og mismodige med den tomme Gryde tilbage. At han her i København kom i Tjeneste hos den i de Dage saa navnkundige Købmand Severin, véd jeg af, hvad jeg mindes at have hørt ham selv for­ tælle, at denne hans Husbond engang, han skulde staa Fadder, sendte ham ud at hente sig en Vogn, og at han nu i sin jydske Enfoldighed kom hjem med en af de Arbejdsvogne, der holdt ved Stranden, uden at gøre sig den ringeste Forestilling om, det maatte være en anden Art Vogn, som her gjordes fornøden. Om hans videre Opkomst véd jeg intet, uden at hans fornemste Handel var med ostindiske og kinesiske Varer, og at hans forstandige, huslige, driftige, ædle og gudfrygtige Hustru, der evig vil blive mig et uovertruffet Ideal af en af de Dages Dannekvinder, sikkerlig ikke mindre end han selv bidrog til at drage Guds Velsignelse ned over deres Hus, og holde den fast dertil.« Denne jydske »Uldbonde«, som hans Uvenner, da han var naaet til Velmagt, yndede haanligt at kalde ham, bar sikkert været en hyggelig og god Patriark i sin Slægt; han har aldrig ekstravageret, men levet sit solide borgerlige Liv i Gemytlighed. Herom vidner Rahbek, naar han fortæller om sine Forældres muntre Selskabsliv, hvor der samledes en fornøjelig Kreds om dem i samme glade Stemning; især kom gamle Knud Lyne, der efter Dagens Møje og Byrde nok gad forslaa Aftenen i et godt Lag og ved et godt Glas Vin. Lyne havde to aarlige Højtideligheder, nemlig een Gang om Vinteren at komme paa Komedie og een Gang om Sommeren til Skoven, o: til Kilden. Til Komedien tog han en hel Loge og inviterede de nærmeste Omgangsvenner med, som da efter Fore­ stillingen, der var tidligt forbi, fulgte med hjem »paa et Stykke Smørrebrød«. Naar saa det var fortæret, drak man Punch, og naar de lidt fjernere Gæster var

Made with