DetGamleKøbenhavn_I

171 for det hændte næsten aldrig, og den Uorden, der siden kunde bringe selv Kamma til Fortvivlelse, har sikkert retfærdiggjort den idøm te Straf. Pengene fik for øvrigt hurtigt Ben at gaa paa; Økonom var Rahbek som bekendt ikke; ved hans Død var Bakke­ huset prioriteret op over Skorstenene; men de satte ham i Stand til at foretage en stor og frugtbringende Rejse til Udlandet, hvor han navnlig studerede Skue­ spilkunst, og om hvilken han fortæller vidtløftigt i sine »Erindringer«s andet Bind. Men i første Bind omtaler han Knucl Lyne og Blaagaarcl, og da det er dette, der i denne Forbindelse har Interesse, skal vi give den gamle Digter selv Ordet: »Knud Lyne var en Slegfredsøn af min Farmoders Fader, en velhavende Selvejer, der af to Ægteskaber havde adskillige baade egne og Stedbørn (blandt hvilke den i sin Tid saa ansete Generalkrigskom­ missær Stephen Hansen, Ejer af Flammermøllens Geværfabrik m. m.). Hver Gang Knud Lynes Moder kom med Drengen til hans Fader, var de øvrige Sødskende, især Søstrene, studse og uvenlige imod begge; kun min Farmoder, der var et ejegodt Gemyt, skjulte ham under Trappen og gav ham Ost og Brød, langt fra at drømme om, at det i Tiden skulde gen­ gældes hendes Afkom med en Formue af omtrent en Tønde Guld. Hvad der siden gav Anledning til, at samme Knud Lyne kom til København, er mig ubekendt; men at han tidlig maa have været utilfreds med sin Stil­ ling i Bondestanden, véd jeg af den pudserlige Anek­ dote, at han alt som Barn med en jævnaldrende Bondedreng gjorde Forsøg paa at rømme til Hol­ land, hvortil man hyppig i den Tid udvandrede der fra Egnen, og at de til den Ende, medens Gaardens øvrige Folk var paa Marken til Høstarbejde, be­ mestrede dem Grødgryden paa Skorstenen og saa- ledes forsynede begav dem paa Vejen; men da deres Proviant slap op, inden de uden Tvivl var komne ret