DetGamleKøbenhavn_I

173 taget hjem, sagde Knud Lyne gemytligt til gamle Rahbek: »Nu, Rahbek! nu er de paa Døren, lad os to nu faa os noget at drikke!« hvorpaa de satte sig i god Ro til at ryge deres Piber, hvortil de drak ikke mindre end fire Flasker Vin; dette var maaske lovlig meget; men Lyne havde af sin Stedbroder, den før omtalte Generalkrigskommissær, faaet den noget mærkelige Leveregel, at, dersom han ikke lærte at drikke, blev der aldrig noget af ham. Knud Lyne havde ogsaa mange morsomme »Sprichworter«; naar han satte sig til Bords for at drikke, sagde han til Konen: »Der er en Ring om Maanen, Morlille, det betyder vaadt!« Om Blaagaard, da Knud Lyne købte den, for­ tæller Rahbek: »Onkel Lyne havde købt Blaagaard, et Sted, om hvilket der fra dets forrige kongelige Ejere endnu svævede en Art Nimbus, saa meget mere som Ho­ vedbygningen beboedes af højfornemme Lejere og Ejeren deiaf beskeden tog til Takke med Økonomi­ bygningen ud mod Vejen. Havde jeg. den første Gang, jeg spiste i Byen til Lynes, med det barn­ agtige Frisprog, som hele min sælsomme Opdragelse havde forvænt mig til, erklæret, at dér kom jeg ikke mere, da de gav mig Vand i min Vin og »røde Koren­ der« — Tyttebær, der naturligvis ikke forekom i min Bedstemoders jydske Køkken -—, da vendte Bladet sig aldeles ved de senere Søndagsture til Blaagaard, der endnu lever mig i festlig Erindring, og hvor min Kærlighed for det landlige saa meget mere maatte faa Næring, som der var et Sagn omkring mig, at Lyne, efter hvem jeg var opkaldt, og som derfor i Fadder­ gave havde bestemt mig 12,000 Rdl., i Stedet for disse nu tiltænkte mig denne Ejendom, en Plan, der des­ værre blev omstødt, da nogle Aar derpaa Christian den Syvendes Yndling, Grev Holck, i sin høje Naades Dage saa godt som nødte Ejeren til at sælge sig det ved et saa højt Bud, at jeg mindes den Tid at have hørt Lyne sige, at han ikke kunde forsvare ikke at