DetGamleKøbenhavn_I

167 kunde falde paa at hjælpe denne mod København, og saa var det ikke gunstigt at have den russiske Barbar liggende udenfor Byens Volde rned 4000 Mand og med 20,00.0 i Reserve paa Hveen, medens vore Sol­ dater var stærkt bundne i Norge; dernæst var der slet ikke Plads paa Københavns Slot til de mægtige Gæ­ ster, og endelig var Rygtet om, hvor forfærdeligt og brutalt baade Peter og Katharina havde teet sig, fra det Øjeblik han satte sin Fod paa dansk Grund i Gedser, og hun i Rødby, fløjet forud for dem, saa at Frederik den Fjerde, der ved Siden af den Hang til overdreven Nydelse af Spiritus, der havde kende­ tegnet de fleste oldenborgske Konger, dog var en fint dannet, lidet robust Natur, ikke havde særlig Lyst til at have det russiske Herskerpar altfor nær i daglig Omgang, og han faldt da paa at bede Prins Carl og Prinsesse Sophie Hedevig om, at de vilde huse Czaren paa Blaagaard. Det var endnu i Dronning Louises Tid, saa Forholdet mellem de to Hoffer paa hver sin Side af Nørreport var stadig venskabeligt; men skønt Prins Carl, der dog var ret ængstelig for sit pæne Sølv­ tøj, var tilbøjelig til at imødekomme Broderens Ønske, strandede Arrangementet dog paa Prinsessen af reli­ giøse Grunde. Hun saa i Peter den Store kun Barbaren, »Moskovitten«, der i hendes Øjne kunde sættes i Rang med Hedninger, for hvem hendes fromme Sind ingen venlig Tanke kunde rumme, og saaledes gik det til, at Blaagaard slap for Indkvartering af Selvherskeren over alle Russere og derved blev et historisk Minde fattigere. Medens Prins Carl som sagt var en ret ubetydelig Karakter, var det modsatte Tilfældet med Blaagaards nye Ejer, Prinsesse Sophie Hedevig, der var en Dame med en stærk Vilje og meget varme Sympatier og An­ tipatier, stræng i sin Dom og stærkt grebet af pieti­ stisk Sværmeri. Det var hende umuligt at indgaa i noget af de sædvanlige fyrstelige, af Politik dikterede Ægteskaber; hun havde sine udprægede Interesser,