DetGamleKøbenhavn_I

166 kaldte Blaagaard. sikkert nydt godt af i rigt Maal. For øvrigt var han god mod sine Bønder og kom godt ud af det rned sin Bioder, Kongen, der regnede ham for en stor Ubetydelighed, som var fuldstændig i Lom­ men paa sin Hofmester, den senere Ministe1 Carl Adolf Piessen , og det i den Grad, at Kongen en Gang i Spøg sagde: »Der kommer Prins Pless med min Broder Carl.« Hoffet, der førtes paa Blaagaard, og hvortil Prinsens Søster Sophie Hedevig , en meget strængt pietistisk Dame, sluttede sig, var ganske vist lille, men yderst fornemt og tilbagetrukkent. Prinsen havde 47 Per­ soner til sin Opvartning, Prinsessen 23, og der spistes paa Sølv. Skønt Prins Carl var en af Naturen godmodig Mand, lod han sig dog af sin Søster, der havde meget strænge Principper, ophidse i den Grad imod Kong Frederik, fordi denne havde taget Anna Sophie Reventlow til Dronning, at han brød med Hoffet og forlod Blaa­ gaard sammen med Søsteren for sammen med hende og den uundværlige Piessen at føre Hus fjernt fra Hovedstaden paa sit Gods Vemmetofte. Siden lod han sig dog, svag af Karakter, som han var, forsone med Kongen og Anna Sophie og nedlod sig endda til at staa Fadder ti1et af hendes Børn med Kongen. Ved sin Død i 1729 havde han testamenteret Sophie Hedevig Blaa­ gaard. Medens denne Gaard var i Kongens Søskendes Eje, indtraf der i 1716 en Begivenhed, der vakte stort Børe i København; Czar Peter den Store, der havde lovet Danmark Hjælp mod Karl den Tolvte, kom med Cza- rina, den senere Katharina den Første, til København og lagde 20,000 Bussere paa Hveen og 4000 udenfor Nørreport. Glæden over denne Hjælp var noget blan­ det hos Frederik den Fjerde. For det første stolede Kongen ikke paa Czaren over en Dørtærskel; blot en Smule Medvind for Svenskerne vilde hurtig kunne vende dennes Sind imod Danmark, saa at han i Stedet for at hjælpe Kong Frederik mod Kong Karl i Skaane