DetGamleKøbenhavn_I

168 hun dyrkede Musik, og hun malede til Husbehov og levede ellers for sin Godgørenhed, som hun drev i Stil­ hed, men i stort Omfang. Hun var som ganske ung blevet tvunget til at forlove sig med Arveprins Georg af Kur-Sachsen; men ham holdt hun ikke ret længe ud, og saa hævede hun Forbindelsen til Christian den Femtes Fortvivlelse. Hendes Moder, Dronning Char­ lotte Amalie, arbejdede saa paa en Forbindelse mellem hende og den senere tysk-romerske Kejser Josef den Første; men dette satte hun sig med Hænder og Fødder imod, og da man saa foreslog hende Karl den Tolvte for at gøre dennes Stemning mod Danmark blidere — han var jo for øvrigt selv Søn af en dansk Prin­ sesse, hendes Tante, Ulrikke Eleonora, der havde fri­ stet trange Kaar som Sveriges Dronning — erklærede hun, at hun var blevet klog nok af sin Fasters Skæbne til ikke at gøre den Dumhed om igen, og hun blev saa- ledes ugift hele sit Liv. Helt uimodtagelig for blidere Følelser var hun dog ikke. Gud og Hvermand i Danmark vidste, at hun stod i et endog meget intimt Forhold til sin Over­ kammerherre Carl Adolph v. Piessen, saa at Rygtet endog — men med Urette — sagde, at hun var hem­ meligt gift med ham. Sophie Hedevigs Navn knyttes uløseligt til Danmarks Historie derved, at hun gjorde sit Gods Vemmetofte til adeligt Jomfruekloster; sine varme Følelser overfor v. Piessen dokumenterede hun derved, at hun ved et Gavebrev af 9. Maj 1732 skæn­ kede ham Blaagaard, ligesom hun testamenterede ham et Sølvtaffel og en Sølvbuffet. Piessen vilde af Hensyn til Folkesnakken ikke tage imod Blaagaard i Prinsessens levende Live; men saa blev Kong Chri­ stian den Sjette vred og befalede ham at overtage Gaar- den, som hermed gled ud af kongeligt Eje. Det bliver derfor nu nødvendigt at stifte nøjere Be­ kendtskab med denne Blaagaards mærkeligste, paa en Maade ogsaa betydeligste Ejer, som ogsaa var den, der gav Lystejendommen dens endelige Præg.