DetGamleKøbenhavn_I

165 stenene var blaa, kaldte Københavnerne Gaarden Blaagaard, og det Navn beholdt den siden. Hvorfra Gabel havde faaet sine mange Penge, er ikke let at sige; men at han i høj Grad har udnyttet sin Indflydelse hos Kongen, er givet; Beskyldninger for Bestikkelighed maatte Gabel bære, og han fik da ogsaa mange og mægtige Fjender, derimellem Kron­ prinsen, den senere Christian den Femte og selve Dron­ ning Sofie Amalie og mægtige Adelsmænd som Ahle- feldt’er og Rosenkrantz’er. Hans Eftermæle, da han døde d. 13. Oktober 1673, var da ogsaa saa betinget heldigt, at den, der skrev venligst om ham, Juristen Herman Conring, kun kunde sige: »Han er ikke saa udannet, som det almindeligt siges, og ser man hen til hans naturlige Begavelse, har han ingen Lige.« Gabel vidste selv, at hans Magt stod og faldt med Kong Frederik; han faldt da ogsaa straks ved dennes Død i Unaade og trak sig tilbage fra Hove. Der var i Gabels Tid kun en prægtig Have, og han har plantet de senere saa mægtige Lindealléer; ellers laa der kun Smaapavilloner med blaa Tage paa Grun­ den. Plovedbygningen er langt yngre.. I 1688 solgte Gabels ganske ubetydelige Søn hele Ejendommen til Generalfeltmarskal Ulrik Frederik Gyldenløve, som dog kun beholdt den i kort Tid, hvor- paa den kom i forskellige Officerers Hænder; indtil Kong Frederik den Fjerdes Broder, Prins Carl, købte den i 1706. Han udvidede Grunden ved ogsaa at købe Jord paa den anden Side af Søen, det saakaldte Ak- cisebodvænge imellem Peblingesøen og Farimagsvejen, og det var ogsaa ham, der byggede den stolte Hoved­ bygning, det virkelige, historiske Blaagaard. Denne Prins Carl var ikke nogen betydelig Person­ lighed; til Trods for, at han fik mange Titler og Em­ beder, var han egentlig kun en jævn, rolig Godsejer, der tilbragte sin Tid med at jage og ride, læse i pie­ tistiske Bøger og sysle med Guldmageriet og Havekun­ sten; og dette har »Prinsens Have«, som man ogsaa