DetGamleKøbenhavn_I

162 men tillige begge Sidetaarnene. Da Ruinerne var ud­ gravet, bad Worsaae for, at de maatte blive be­ varet, idet han gjorde opmærksom paa, at de ikke alene som Byhistorie, men ogsaa rent arkitektonisk havde meget stor Værdi.

N ørrep o rt. Man lovede ham, at de skulde blive bevaret, og han rejste da bort i nogen Tid, men næppe var han ude af København, før en af Byens Borgmestre (det var Konferensraad Ehlers ), gav Ordre til at lade »det Skidt« rive ned, da det generede Færdselen og ingen Nytte var til. Og saa sløv var man i hine Bar­ bartider overfor denne Art Skatte, at der end ikke