DetGamleKøbenhavn_I

161 hvad man vil, man kan rolig give ham det tunge An­ svar for, at Danmarks maaske betydeligste Stats­ mand, Griffenfeldt , blev styrtet; men eet maa man lade ham; modigt og tappert forsvarede han netop ved Hanetaarnet i Spidsen for Kongens Livkorps sin By under Svenskerkrigen, og skønt han, da han saa tilbage paa sit Liv, medens han laa paa sit Dødsleje og gik sit Synderegister igennem, med en vis Selvironi sagde:

H a n eta arn e t. 1874— 75.

»Ich habe mich nimmer in der Welt für etwas gefürch­ tet«, saa tjente det ham maaske denne ene Gang til Ære, da han fra Hanetaarnet viste, at han heller ikke veg tilbage for noget i Krigstid. Hvorfor maa tte vi dog ikke beholde det Hanetaarn? Det laa jo frit ved Nørretorv og kunde kun pynte, ikke skæmme det gamle »Klude-Torv« paa nogen som helst Maade. Langt værre end med Hanetaarnet synes man dog at have handlet med Resterne af den ældste Nørreport, som ogsaa udgravedes i Halvfjerdserne; man fandt ikke alene selve Porten inden i Volden, Knud Bokkenheuser: Det gamle København. I. 11