DetGamleKøbenhavn_I

163 hævede sig en harmfuld Røst til Protest imod det skete. Og slutter vi nu ved Nørreport, maa vi erindre, at den fra sin oprindelige Plads fra Christian den Fjerdes Tid ved hele Fæstningens Omlæggelse i 1671 flyttedes til Enden af Frederiksborggade, der den Gang kun gik fra Volden til Rosenborggade og fortsattes i Mikkel Vibes Gade langs Vestsiden af det nuværende Kultorv, der først blev anlagt efter Branden 1728. I 1860 for­ længedes Frederiksborggade til Kultorvet. Da Loven om Demarkationsliniens Nedlæggelse den 6. Januar 1852 var blevet vedtaget, var Voldene og Portene dødsdømte. Nørreport faldt først i Barbarer­ nes Kløer; det skete allerede i Juni—Juli 1856, at man til Harme for alle dem, der elskede deres By, lagde voldelig Haand med Økse og Hakke paa den og dens Minder; Vesterport faldt Aaret efter, derefter Amager­ port og sidst i 1858 Østerport. Mærkeligt og trist nok er en saa dygtig Ingeniør som Ambts Navn knyttet til den sidste Voldrests Død. Det var hans og Etatsraad Hammerichs i sig selv geniale Jernbaneprojekt, der i Fjor tog Livet af Østervolds Levninger; det er muligt, at Tid kræver Plads; nye Tider nye Skikke! Men det er dog heller ikke til at benægte, at et vist Pietetskrav overfor det gamle kunde have Ret til at nyde større Respekt end den eneste Trøst, der ligger i Hjertesukket: De svandt, de svandt! . . . .

il*