DetGamleKøbenhavn_I

139 Plads til det dobbelste Antal. Vi passerer derpaa de tre Beddinger, der har været den første Vugge for de stolte Skibe, der i de sidste Aarhundreder er udgaaet fra vort kongelige Værft. Ved Synet af disse Beddinger kommer man uvil- kaarlig til at tænke paa, hvor festlig en Stabelafløb­ ning i gamle Dage kunde være; Golclschmidt har skildret sine Følelser ved en saadan Lejlighed, men det var de gamle Linieskibe, han talte om, vi maa derfor hellere høre, hvad en moderne Søofficer for­ tæller herom, og vi kan da citere, hvad Kaptajn I. Dornonville de la Cour har fortalt i »Illustreret Tidende«: »Stabelafløbningerne er Orlogsværftets store Dage. Da aabner sig det lukkede Land for enhver, der har Lyst til at komme. Alle indbydes til at overvære det højtidelige Øjeblik, da et nyt dansk Orlogsskib, bygget af danske Arbejdere, undfanget af danske Mænds Snille, for første Gang skal bæres af sit eget Element. Holmens Provst holder Daabstalen, selve Majestæten staar Fadder, de sidste stoppende Støtter slaas fra, under Hurraraab og Kanonsalut glider Svaneungen først langsomt, saa hurtigere, mecl Saltvandssprøjtet skummende for Bougen, ud i Svanereden. Der er Glæde og Festivitas over hver en saadan Stund, der virker saa haandgribeligt ved Følelsen af, at nu føjes der et nyt Led i Kæden, der gærder vort Land. Skade kun, at de Fester skal falde saa sjældent! De Panser­ skibe, der er nødvendige for vort Kystforsvar, koster omkring seks Millioner Kroner. Det er mange Penge, selv om det ikke er meget sammenlignet med de Summer paa 40—50 Millioner, som Stormagtspan­ serskibene koster, — men da vort Marinebudget kun tillader at ofre omkring en Million Kroner om Aaret til Panserskibsbygning, opnaar vi kun at se et Panser­ skib løbe af Stabelen hvert sjette Aar«. Men vi maa videre og passerer nu det store Skibs­ bygningsværksled, forbi Søminekorpsets Oplagsrum,