DetGamleKøbenhavn_I

138

»Afkræftet paa lange Sygeleye, opflam m et ved et B lik af

D a nm a rks Fred erik, m ed F yrsten s B ifa ld s R a a d in d viet foer J. C. Schrodersee fra dette Sted bekiendt m ed K rig e rs D o d , den skionneste for eget Fæ dreland imode.«

Dette Mindesmærke har stenfæstet en dansk Helts Bedrift, Den 2. April 1801 stod Kronprins Frederik lier med sin Stab og fulgte Slagets Gang. Saa kom der Bud fra Slagpladsen, at Blokskibet »Indfødsret­ ten« havde mistet alle sine Officerer. Kronprinsen var i Forlegenhed. Han havde jo ikke flere at sende. Men Generaladjudanten, Kaptajn Schrodersee, der længe havde været syg, og som nylig havde faaet sin Afsked paa Grund af Svagelighed, men gjorde Landtjeneste i Farens Stund, traadte nu frem og bad om Kron­ prinsens Tilladelse til at overtage Kommandoen paa »Indfødsretten«. Den blev givet, Kaptajnen ilede til Kamppladsen, men naaede ikke indenbords paa »Ind­ fødsretten«; paa Falderebet ramte en Kugle ham, og Skibet savnede stadig en Chef. Om denne djærve Daad minder den splintrede Stenmast Efterslægten. Gid lige saa handledygtige Mand havde staaet ved Kronprinsens Side, da Nelsons Parlamentær gik i Land, saa havde Kongedybets Bølger nu sunget en Mindesang ikke blot om de Danskes Daad, men ogsaa om deres Sejr. Gaar vi nu videre, træffer vi Orlogsværftets smukke nye Kaserne, som har afløst Vagtskibet som Hjem­ sted for det værnepligtige Mandskab, naar det ikke færdes paa de vaade Veje. Den kan rumme 400 Mand i Fredstid, men kommer Ufreden, kan den skaffe