DetGamleKøbenhavn_I

140 hvor de lange metalblanke, sølvblaa Torpedoer ligger i store Rum Side om Side, og vi staar nu ved Maskin- graven, hvor Broen fører over til Frederiksholm. Her hamrer og dundrer det den udslagne Dag fra Maskinværksted, Kedelsmedie, Støberi og Anker­ smedie, en djævelsk, øredøvende Larm, og kigger vi ind, ser vi de sodede Mænd med de kraftige Arme, der er i idelig Bevægelse i de halvdunkle Rum, hvor hist og her en flammende Ild blusser højt i Vejret og belyser de mandige Skikkelser. Men stille er der paa Frederiksholmens sydlige Del, hvor den store, grønne Eng, »Marsmarken« kaldet, er Øvelses- og Excercerplads for Mandskabet. Midt paa denne staar Orlogsværftets Mast til traadløs Telegrafi, der rejstes for nogle Aar siden, og hvorfra Bud kan sendes og Besked modtages fra alle de danske Skibe, der færdes paa Søen. Vi befinder os nu i den store, skønne Allé, der fører ned imellem Administrationsbygningerne og Kontorerne. Foran en af Portene ser vi Marinesol­ dater gaa Vagt med opplantet Bajonnet; de vogter for de højtidelige Rum, hvor Orlogsværftets Chef re­ siderer. Ligeoverfor ligger et af de interessanteste og smukkeste Rum paa hele Værftet, det er Model- kamret. Den, der en Gang har besøgt dette, glemmer det aldrig. Det er Samlingssted for de nydeligste Skibsmodeller, udførte, med minutiøs Nøjagtighed; her fmdes Smaaskibe, der viser Udviklingen lige fra 1670 til Nutiden, og det mærkeligste ved det hele er, at det er en enkelt Mand, som har frembragt dem alle i sin Haand. Det er Modelmester Dørge, som nu er Bestyrer af Orlogsværftets Modelsnedkerværksted, og som har arbejdet sig op helt fra neden alene i Kraft af sit Geni. Der er overhovedet ingen, der nu kan eller i Fremtiden vil kunne gøre ham hans Kunst efter; at det er Kunst, vil enhver, der har besøgt Modelkamret, straks indrømme, og dog fmdes hans Livs Hoved- og Mesterværk slet ikke her.