DetGamleKøbenhavn_I

137 vi paa Orlogsværftets Grund, vi er under militær Disciplin, og vi maa ikke have Tændstikker i Lom­ men, endsige Ild paa vore Cigarer. Vi drejer til ven­ stre og passerer Vagten, som forlanger at vide, hvad vi vil, og vi maa skrive vort Navn i en Bog. Vi gaar saa hen over Flydebroen over »Nyt Løb«, og vi staar snart atter paa fast Grund paa »Elefanten«, som har arvet sit Navn af sin Bærer, idet et gammelt Linieskib af dette Navn her sænkedes paa Grund for at danne Underlaget for Øen. Vi vandret paa ny over en Bro og befinder os nu overfor den gamle -— tid­ ligere omtalte Nyholms Vagt, er altsaa paa Nyholm, det ældste Stykke Orlogsværft, vi ejer, og her staar vi ogsaa ved den gamle Maste kran. Til venstre for os ligger Batteriet Sixtus, der skyl­ der sin Fader, Christian clen Sjette, sit Navn; gaar vi der op, befinder vi os snart paa Flagbastionen, maaske clet skønneste Sted paa hele det skønne Or­ logsværft, sikkert et af de frieste og friskeste Ud­ sigtspunkter i hele København, hvor vi har vid Ud­ sigt over Øresund og ind til vor kære By, Staden med de skønne Taarne. Sejlere krydser uafladeligt ud og ind, livlige smaa Motorfærger stønner af Sted mellem tungtlastede Transportdampere og letbyggede Pas- sagerbaade. Den store Verden derude sender os Bud paa Bud, dens Flag vajer fra Skibene i Alverdens Far­ ver, men friest og skønnest smælder dog Dannebrog over vore Hoveder, det Flag, der hejses, naar Sol staar op, og stryges, hver Gang dens sidste Straaler slukner ovre bag Kastelsvoldens Træer. Vi befinder os i umiddelbar Nærhed af Sixtus’ to Rækker Kanoner, der peger mod Yderhavnen og mod Kongedybet, det minderige Vand, hvor vore Fædre blødte for vor By. Et Minde herom finder vi ogsaa. En simpel Sten, hugget som en afbrudt Skibsmast; den bærer den snurrige, snirklede Inskription i Dati­ dens Sprog: