DetGamleKøbenhavn_I

101 allermindste Sandhed i denne Meddelelse, det vidste han bedre, og min Bedstefader gjorde bedst i at passe sine egne Sager og lade Ministrene passe deres. Da alt senere var gaaet galt og Flaaden gaaet tabt, gik Ministeren bagefter med en stor Pension, og senere gik han i prøjsisk Tjeneste . . . . En Aften i Skumringen spadserede vi Børn med vor Moder ned ad Vejen til København for at gaa min Fader i Møde, som vi ventede hjem. Da kom der paa een Gang en stor Sværm imod os, de brølede og sang og støjede, og mange af dem var drukne og ravende. Min Moder skyndte sig at naa et Markled og faa det lukket efter os. Og vi saa dem nu drage forbi. Aldrig havde jeg set en saa broget Sværm og hørt saa underlige Lyde. Det var engelske Matroser og Soldater, som skulde indskibes. De havde haft Landlov og kom nu svirende tilbage. Bagefter dem gik et Par Bækker høje Gardere med store Bjørne­ skindshuer og korte Fruentimmerskørter under deres røde Uniformer med bare Knæ og Sandaler snørte til Fødderne. De hørte til et højlandsk Begiment Skot­ ter, sagde min Moder, og hun var nær ved at græde over alle disse Mennesker, som jeg fandt morsomme. Men efterhaanden fik vi Børn ogsaa noget at vide om, hvad der forestod, og delte de voksnes Ængstelse for Krigen.« Det »højsindede Albions« Beskyttelse af de smaa Nationer, som vi har hørt saa meget om men følt saa lidt til nu under Krigen, fornægtede sig jo heller ikke i 1807. Kort efter flyttede Familien hen til de gamle Bunt- zens i Overgaden neden Vandet; da Morforældrene helst vilde have alle samlede i denne Ufredens Tid. »Det trøstede os meget, at vi skulde bo hos Bedste­ fader; der var saa megen Plads og saa stor en Have og saa mange ypperlige Kroge overalt i Huset, hvor der kunde leges »Bøver» og »Forput-dig« trods noget andet mig bekendt Sted . . . .