DetGamleKøbenhavn_I

100 Den gamle Rede var for trang, Sønnen satte Bo i deres Gaard i den anden Ende af Gaden ved Snurre­ bro lige over Vandet; den ligger der endnu og har en ejendommelig Historie. Firmaet havde købt Appel- byes Plads og her indrettet Skibsbyggeri og en muret Reberbane. Til Ejendommen hørte to Haver, »Plads­ haven« og »Spidshaven«, og lige overfor laa »det gamle Laboratorium«. Et ejendommeligt, ret storstilet Familieliv har ud­ foldet sig her. Da du Puy er forvist her fra Danmark, mindes han endnu paa sin Rejse over Liineburg Hede i et Brev til Datteren den hyggelige Dagligstue med den store sorte Sofa, der eksisterer den Dag i Dag. I spøgefulde Udtryk mindes han, hvorledes han der blev forkælet med sine Livretter: »Je pense souvent, tu serais bien mieux à Christianshavn, sur le grand sofa noir, à fumer une Zigare avec Busse, en attendant que le petit plat de champignons s’apprête . . . . « , skriver han. Om en vigtig Episode fra dette Hjems Tid for­ tæller Carl Bernhard: »Vi havde naaet Aaret 1807, og jeg var nu henved 9 Aar gammel. Min Fader var denne Sommer ofte flere Dage fraværende; jeg vidste nok, at han da var paa Kronborg, hvor der blev stillet Kanoner op paa Voldene. Min Moder var ofte meget bedrøvet, og naar vor Lærer, Hr. Mathiesen, en højst elskværdig Theo- log, som i flere Aar havde undervist os, kom ud til os om Formiddagen, havde han og min Moder lange Sam­ taler, som ikke lod til at opmuntre hende. Jeg vidste ikke, at man frygtede for Krig, at min Bedstefader havde faaet Breve fra England, hvori man berettede ham, at de engelske Sørustninger gjaldt den danske Flaade, at han havde anset sig for forpligtet til at gaa til Udenrigsministeren, Grev Bernstorff — ikke nogen af de berømte Grever af dette Navn, men en Søn af den ene; at han havde vist Excellencen Brevene, men at denne Statsmand havde sagt, at der ikke var