DetGamleKøbenhavn_I

102 Forvirringen og Ængstelsen blev bestandig større, jo nærmere vi kom til de forfærdelige Septemberdage, da København blev bombarderet tre Nætter i Træk . . . . Der skete Udfald baade ved Dag og ved Nat mod Englænderne; der kæmpedes tappert, der faldt og blødte mange, men det var altsammen forgæves. Det nyoprettede Livjægerkorps var især udsat ved disse Udfald, medens Borgere og Studenter besatte Voldene, hvor de heller ikke undgik at have døde og saarede. Jeg husker saa tydeligt en Nat før den første Bom­ bardementsnat. Det var en .trykkende, lummer Nat, min Moder og jeg sad alene i den store Dagligstue og ventede, at Klokken i Frelserens Kirke skulde slaa. Hele Huset laa i dyb Søvn med Undtagelse af min Morfaders »gamle Maren«, der puslede i Køkkenet for at koge Kaffe til »Sønnen«, hvilket hun under ingen Omstændigheder lod sig betage, hun havde jo tjent »Faderen«, længe inden han blev gift. Min Moder havde paataget sig at vække min Fader og hendes Broder (Andreas junior), som var Løjtnant ved Livjæger­ korpset, han skulde være med til et Udfald i Daggry, min Fader skulde til sit Batteri ved Københavns yderste Befæstning. Det var endnu bælgmørkt uden­ for og blæste. Med eet hørte vi det rumle i Gaden, vi vidste, hvad det var, men vi kunde dog ikke lade være med at gaa til Vinduet, da denne fæle Lyd kom nærmere — det var Vognen med Ligkister til de døde, som var omkomne ved Udfaldet eller paa Lazarettet paa Søkvæsthuset, som laa tæt Ved min Bedstefaders Gaard. For ikke at alarmere Indvaanerne blev disse Transporter frem og tilbage besørgede om Natten. Vognen var stablet i Højden og formodentlig kun løselig ombundet med et Tov, Stenbroen var under Reparation, og udenfor os laa der store Bunker Grus og Sten. Enten maa Kusken have villet undgaa dem og er kommet ned i Rendestenen, eller han er kørt