DetGamleKøbenhavn_I

99 uoplyste Kirke, og Sangen i den tavse Aften var Vi- gilierne, den natlige Messe for de afdødes Sjæle . . . .« Det gamle Kontor, hvor vi nys har set Carl Bern- hards Bedstemoder regere, var, da Drengen lærte det at kende, blevet fikset op; han siger, da han mønstrer det: »Jeg maa tilstaa, jeg fandt intet at rette derpaa trods al min Lyst til at ville forandre. Den store frem­ springende Skorsten danner en hyggelig Krog ved Siden af en gammel Kakkelovn med store Messing- zirater, hvor Onkel sad i sin Lænestol ved et Bord, der var fyldt med Bøger og Papirer. Reoler med Bø­ ger dækkede næsten overalt de mørkebrune, gammel­ dags med brede Sølvstriber og Søjler prydede Tapeter, som kun hist og her skinnede frem. Én malet Plat­ form paa Loftet, omgivet af massive Gibskarnisser, fuldendte det antikke, som i Tanken satte mig hun­ drede Aar tilbage i Tiden, hvilken Illusion Onkel med sin kinesiske Damaskes Slobrok fuldstændiggjorde.« Denne mærkelige gamle Gaard laa oprindelig gan­ ske frit og kom i Andreas Buntzens personlige Eje 1779. Der kendtes da ingen Wilders Plads, og Bunt- zen havde fri Udsigt helt over til sin Broder i Nyhavn. En Vinterdag under et Ildebrandstilfælde løb Ung­ dommen derover. Længe inden den Tid, da Buntzen fik Gaarden i Eje, ved vi, at her i 1728 var Samlingssted for en Mængde Jøder, der var flygtet fra København under Ildebranden, hvorved jo ogsaa Læderstræde gik op i Luer. Ejer var da en »Taliener« Antonio Pelli. Tiderne gik, og Gamle Buntzens Børn voksede lige saa hurtigt som hans Forretning. Sønnen Andreas kom i Lære hos ham og blev optaget i Firmaet. Snart var han giftefærdig, og han ægtede da Camilla Cecile Victorie du Puy, en Datter af den bekendte Kompo­ nist, Sanger og Livjægerløjtnant du Puy, hvis Skæbne her i Landet jo er nøje knyttet til Frederik d. 7des Moder Prinsesse Charlottes. 7 *