DetGamleKøbenhavn_I

98 . . . . »Gaarden bestaar af et Forhus til Gaden og to Sidefløje til Gaarden; de vender Gavlene ud i Ha­ ven, som ved en Mur ex’ skilt fia Gaarden og ved en anden, der gaar rundt om Haven, fra den afsides og lidet besøgte Gade, som løber bagved« . . . . Han for­ tæller videre om hemmelige Tapetdøre med Trapper, der fører ned til Haven, som er anlagt lidt gammeldags, og Rummet tillader ingen store Forandringer, da den er meget tæt bevokset med ypperlige Frugttræer. Den hvide Havemur og et stort, tæt Buxbomtræ, som Bedstefar maaske selv har plantet, giver den et al­ vorligt Udseende, som de mange med lav Buxbom omgivne Blomsterbede ikke formilder . . . . Familien kommer kun sjældent derned, og det er unægtelig et oplivende Syn at se de grønne Træer og Indfatninger prange midt i Sneen.« Den Fløj, hvori de gamle Kontorer findes, kaldes »Klosterfløjen«, og den ser virkelig ganske katolsk ud, saa meget mere, som Gavlen ender i en halvgotisk Spids med en Kugle paa og et højt Gitter ved Siden af, der adskiller Haven fra en lille Hønsegaard, min­ der os om de lignende Indretninger, man paa Rejser ser i mange af de gamle Klostre. At denne Have ejer sin dybe Poesi i en duftsvanger Foraarsnat, forstaar man af de simple Ord: »Den milde Luftning bevægede næppe Bladene paa Træerne, og kun i Buxbomtræet fornam man en sagte Fløjten i de tætte Grene, idet Vinden trængte derigennem og førte den af Natteduggen forstærkede, særegne Lugt med sig og blandede den med Hyacinthernes fmere Duft.« Idet han en sen Nattetime ser paa »Klosteret«, ud­ bryder han: »I Sandhed, det hedder Klosteret med Rette. Den lille Gaard forekom mig som et Kapel, hvor Himmelhvælvingen dannede Taget og Stjer­ nerne de evige Lamper, det næppe kendelige Gitter var Sprinkelværket, som skilte det fra den store