DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

U N D E R JUL IUS TH O M S E N

235

at Ingeniørfagenes Antal i Forvejen er stort nok, saa at man ikke be? høver at føje E lektroteknik og de hygiejniske Ingeniørfag til. Men er det ogsaa nødvendigt, at enhver Ingeniør skal lære alle disse Fag? Jeg tro r det ikke; tvæ rtimod vil det utvivlsomt være rigtigt, ja nødvendigt, at optage manglende Fag som sideordnede med de andre, at give en fyl? digere Undervisning i hvert Fag og at give Eksaminanderne frit Valg til at aflægge Prøve i flere eller færre af disse Fag, idet dog nogle Fag saa som Teknisk Mekanik, Maskinlære, Teknologi og Uorganisk teknisk Kemi, Opmaaling og Nivellering, Borgerlig Bygningskunst, hvorunder bør indbefattes Bygningskonstruktioner af Jern, samt Fundering og Jords arbejde bør være obligatoriske for alle Ingeniører, medens de egentlige Ingeniørfag f. Eks. kan deles i tre Grupper — nemlig Vejs, Jernbane? og Brobygning, de egentlige Vandbygningsfag og de hygiejniske Ingeniørfag. Samtidig var det vist rigtigt at indordne Eksamen for Mekanikerne under Eksamen for Ingeniørerne, idet deres specielle Fag bliver Maskinfagene og Elektroteknik. Hvad Læ rerkræ fterne angaar, saa kan jeg ganske slutte mig til Hr. Uh richs Forslag, at de egentlige Fagstudier bør doceres af Ingeniører, der er eller har væ ret i praktisk Ingeniørvirksomhed, thi de ved i højere Grad, hvad det i hvert enkelt Fag særlig kommer an paa at bibringe de vordende Ingeniører Kundskab om, end en Docent, der staar ganske udenfor den praktiske V irksomhed og derfor lettere faar Tilbøjelighed til at opholde sig for meget ved Bagateller. Den praktiske Ingeniør kan ogsaa paa en anderledes tilfredsstillende Maade vejlede Eleverne i Udarbejdelsen af P rojekter og dertil hørende Overslag m. m. Ved Hjælp af saadanne Læ* rerkræ fter vil Læreanstalten ogsaa komme i en meget gavnlig Forbindelse med den virkelige Ingeniørverden, og Eleverne vil i mange Retninger faa mere Gavn af en saadan mere fagmæssig Uddannelse, idet Læreren vil kunne illustrere sine Foredrag med Planer over udførte Arbejder og paa Stedet kunne paavise saadanne under Udførelse. Eksam inanderne maa i det hele taget se langt mere af Ingeniør? og Fabriksvirksomheden her i Landet, end de nu faar Lejlighed til; hyppige Udflugter bør derfor gøres for at tilfredsstille deres Trang til at se saa« danne A rbejder og Fabriksvirksomheder, hvorom der fortælles dem saa meget. Ligeledes vil det selvfølgelig være særlig gavnligt for Eleverne, om de kunde faa Lejlighed til som Volontærer at deltage i Ingeniørarbej? der, inden de tager Eksamen. Efter disse Bemærkninger skal jeg til Slutning endnu en Gang komme tilbage til Hr. U lrichs Afhandling. Naar han i Begyndelsen af samme saa beskedent bemærker, at man gennem en Diskussion i Ingeniørforeningens T idsskrift næppe opnaar nogen Forandring i Undervisningsplanen, saa er jeg ikke enig med ham deri. Thi hvor skal man søge en bedre Kompe? tence til at bedømme dette Spørgsmaal end netop i Ingeniørforeningen. Naar Hr. U lrich er saa overmaade tilfreds med Undervisningsplanen or de abstrak te V idenskaber, saa er vi ikke saa ganske enige i dette Punkt, idet jeg som sagt mener, at man bør slaa en Del af paa Fordringerne til 1. Del af Eksamen til Fordel for 2. Del. Endelig kan jeg heller ikke være enig med Hr. Ulrich i at dele Undervisningen i Teknisk Mekanik, som er Ingeniørens vigtigste teoretiske Fag, og henlægge den under de ors 'e -