DenKroniskeBolignød

derfor handlet og bygget. Den opnåede salgspris for grunde solgt i 70’erne var ca. 50 kr. pr. m2, i 80’eme ca. 80 kr. og efter 1900 ca. 100 kr. I 1900 skriver dr. med. Poul Hertz om sammenhængen mellem byggeloven, grundpriserne og Broernes slumbebyggelse: »Den Betragtning, som altid høres, at det er de stadigt stigen­ de Grundpriser, der nødvendiggør den stærke Bebyggelse, da det ellers ikke kan betale sig at bygge, holder ikke Stik. Det er kun Muligheden a f at kunne bebygge Grunden saa stærkt, der holder Grunden oppe i den høje Pris. I samme Øjeblik, som B y g ­ geloven satte en Stopper for den intensive Udnyttelse a f Grun ­ den, ville Priserne falde, thi saa kunde det ikke længere betale sig at købe Grundene saa dyrt. En Byggelov, der tillader den tætte Bebyggelse, arbejder Haand i Haand med Byggespekula­ tionen og hjæ lper til at skrue Huslejen op.« Hertz citerer en anden forfatter, der endnu kraftigere prote­ sterer mod den brutale grundudnyttelse: »I samme Grad, som den stærke Udnyttelse a f Grunden tager til, nøjagtig i samme G rad stiger Priserne paa Grunden. Den vertikale Ophobning af Bo lig oven paa Bo lig bevirker Intet andet end en tilsvarende Stigning a f Grundværdien. Sammenpakning a f Befolkningen er saaledes først og fremmest et M iddel til at fordyre Byggelandet. Der gives ikke en falskere Paastand end Slagordet: de høje Grundpriser nøder til Opførelse a f Kasernehuse. Det er det om­ vendte, der er T ilfæ ldet.«* I 1890’erne v a r Broerne næsten udbygget. Byen var på vej til at blive spærret inde for anden gang. Der skulle bygges videre på de sidste a f stadens udenbys jorder. Men nu var kritikken a f Broernes spekulationsbyggeri vokset så kraftigt, at kommunen måtte finde midler til at forhindre slumbebyggelsen i at brede sig videre ud. I byggeloven v a r der ingen hjæ lp at finde, men på to andre områder kunne kommunen ramme spekulationen: ved selv at blive grundejer i stor stil og ved at lægge servitutter på de grunde, den solgte. P å Østerbro havde man erfaret, hvor nyttige sådanne bestem­ melser kunne være. Her ejede det Classenske Fideicommis 1 store 1 Fast ejendom eller anden kapital, der er båndlagt til et bestemt formål. 50