DenKroniskeBolignød

ren kunne ikke få overtalt kommunen til at købe ny jord for de penge, den fik ind ved salget. I 1842 havde byens »bedste og fornemste borgere «1 udtalt sig for første gang om kommunens holdning til grundsalg og grund­ spekulation, og denne holdning blev fastholdt i over 50 år. I den­ ne periode skabtes alt det »udenbys slum«, som i mere end et århundrede skulle give byens indbyggere nogle a f de største menneskelige og økonomiske problemer at slås med. I slutningen a f 1840’erne og de første år a f 18 50 ’erne begyndte kommunen at sælge ud a f sine grunde på Broerne, foreløbig kun til de fæstere, som havde bygget huse på grundene. I 1852 op­ gav militæret forbudet mod almindelig bebyggelse på grundene nord for Søerne, og samme år lod kommunalbestyrelsen bekendt­ gøre, at kommunen var v illig til at bortsælge alle fæstegrunde til de fæstere, der v a r interesseret i at erhverve grundene som fu ld ­ kommen ejendom. Meddelelsen udløste en strøm a f grundsalg til de heldige fæstere. De første år lå priserne på ca. 1 rigsbank­ daler 2 pr. kvadratalen. Prisen blev normalt udregnet som den kapitaliserede værdi a f fæsteafgiften, svarende til 4 °/o a f kapi­ talværdien, der var en normal rente på den tid for lån i ejen­ domme. I løbet a f få år gled næsten al kommunens jord over på private hænder, og bymarkerne på Nørrebro, Vesterbro og Østerbro kom ind under liberaliseringens vinger. Danmarkshistoriens største grundspekulation og byggerøveri var startet. I 1870 blev de store fæstningsarealer mellem den gamle by og Søerne yderligere frigivet til spekulationsbyggeri. Staten, der ejede det meste a f denne jord, solgte på den betingelse, at ha lv ­ delen a f værdiforøgelsen efter demarkationens 3 bortfald skulle tilfalde staten. D a grundværdistigningen voksede med grundens udnyttelse, blev staten ligesom spekulanten interesseret i den størst mulige byggespekulation - og på det grundlag blev der 1 Et udtryk fra 1659, da byen fik det første borgerrepræsentantskab. 2 1 rigsbankdaler (indført 1813) = 6 mark = 96 skilling. Rbd. blev i 1878 af­ løst af kronen: 1 rbd = 2 kr. I 1850 tjente en murersvend gennemsnitlig 200 rbd. pr. år. Det samme gjorde murermesteren - på hver af sine svende. Ofte havde han 20-30 i sit brød. 3 Afgrænset militært område. 4 D en kroniske b o lign ø d 49