DenKroniskeBolignød

spekuleret med, og som fulgte de almindelige værdistigninger. Og ingen i bystyret tænkte på at lade den årlige grundskyld af­ løse af en beskatning, der kunne inddrage de samfundsskabte grundværdistigninger. Staden København ejede fra gammel tid de fleste jorder uden for voldene, blandt andet en stor del a f de arealer, som siden skulle blive til brokvartererne, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro, et område på størrelse med det gamle København, men hvor der i 1840 kun boede ca. 5000 personer. Det meste a f jorden blev ud­ lejet til private eller militære formål. I årenes løb havde fæster­ ne 1 taget sig flere og flere rettigheder uden at indhente tilladelse hos kommunen. Selv om de slet ikke ejede jorden havde flere endog solgt bort a f deres fæstejord. Kommunen reagerede næsten aldrig på disse overgreb, og efterhånden blev tyveriet legaliseret. Disse lovløse tilstande var naturligvis uholdbare, men i stedet for at gribe ind og få stoppet uvæsenet havde kommunens repræsen­ tantskab i 1842 »ytret sig for, at der ikke burde nægtes Fæsterne a f de Staden tilhørende Grunde, hvorpaa der er opført Bygn in ­ ger, Adgang til at erhverve Grunden til E je ...« * Kun byens kæmner, Borgen, så klart hvor det bar hen, og kæmpede en brav kamp for at vække kommunalbestyrelsens sam­ vittighed. I 1847, da kommunen a fg av noget jo rd til den sjæ l­ landske jernbane skriver han til borgerrepræsentantskabet: » Je g tillader mig at antyde, at den Værdi, som til enhver T id synes at have den største Sikkerhed for Kommunens Formue, er Grund­ stykker, som ej er benyttede til forgængelige Anvendelser, såsom Bygninger eller Haver, men blot som Marker, der kunne bort­ lejes til Græsning eller anden Dyrkning. A f den Beskaffenhed var de nu afgivne Grundstykker, og de bør efter mit Skøn erstat­ tes a f lignende, hvorved Jordebogsindtægterne kunne blive ufor- krænkede. Je g antager nemlig det Princip som grundfæstet, at Kommunen aldrig v il bortsælge dens udenbys Grunde som dens eneste urokkelige Værdi i Tidernes Løb.«* Men forsamlingen kunne ikke tiltræde kæmnerens forslag og »fandt ingen Anledning til at udtale sig for det Princip, at Com- munen aldrig bør bortsælge deres udenbyes Grunde.«* Kæmne- 1 Lejere med brugsret over jorden. 48