DenKroniskeBolignød

tillige alle sådanne praktiske, økonomiske og psykiske manipu­ lationer1 og tvangsmidler, som finder anvendelse over for boli­ gens beboere med samme profitformål for øje. Som det bør bemærkes, er der i denne beskrivelse sondret mel­ lem fortjeneste frembragt ved arbejde og profit frembragt ude­ lukkende ved spekulationer, manipulationer eller transaktioner. H eraf fremgår tillige, at disse tre begreber i denne forbindelse ikke er regnet som egentligt arbejde. Dette leder frem til den måske korteste karakteristik a f bolig­ spekulationen, som vi finder så smukt udtrykt i et citat fra for­ rige århundrede: »Et Middel til overdreven Vinding uden Arbejde.« Inden for juraen skelner man mellem den legale (lovlige) og den kriminelle (forbryderiske) boligspekulation. Begge former kommer ind under vores definition a f begrebet boligspekulation. Den legale holder sig inden for de grænser, som samfundet har sat for boligspekulationen her i landet. F. eks. 1 6 % arlig for­ rentning på moderniseringsarbejder ved udlejningsejendomme i kommuner med huslejestop. Salg a f lejligheder, som ikke har stået ledige mere end to uger, og som ikke er bygget før 1960, med visse undtagelser o. s. v. o. s. v. Boligspekulationen kan deles i fem hovedgrupper: a. grundspekulation (køb og salg med profit for øje). b. ejendomsspekulation (køb og salg med profit for øje). c. huslejespekulation (lovlige og ulovlige huslejestigninger). Under dette område må henregnes enhver indskrænkning af en lejers rettigheder uden en tilsvarende nedsættelse a f hus­ lejen. d. byggespekulation (nybygning, ombygning, nedrivning): A t lade et hus bygge er i sig selv ikke en spekulation. Det kan endog være en meget nyttig og social handling. Boligspekula­ tion bliver det egentlig først i det øjeblik, byggeriet kombi­ neres med grundspekulation, ejendomsspekulation eller hus­ lej espekulation. e. utilsigtet boligspekulation (et selvmodsigende udtryk): 1 Handlinger med en uudtalt bagtanke. 39