DenKroniskeBolignød

Lejekaserne fra 1920’rne med murede liséner på hjørnerne.* Måske kan det interessere at høre, hvordan et barn oplevede disse huse. Je g boede i min barndom i et sådant hus og har be­ varet et indtryk a f noget ufatteligt stort og faretruende. Huset var som en borg. Der var meget langt fra den ene ende a f gå r­ den til den anden, og de børn, der boede i den anden ende, blev man aldrig rigtig fortrolig med. Man kunne vist ikke rigtig stole på dem. Der var også noget utilnærmeligt ved huset. Det kunne godt ligge og lure på en, når man var alene. Men sluttede vi os sammen i flok, kunne vi bekrige det og måske besejre det. V i baldrede ruderne, rokkede trappegelænderne løse eller løftede dørene a f hængslerne. Og vi besteg husene på hjørnerne, hvor murermesteren havde lavet kæmpestiger a f fremspringende mur­ sten (da jeg blev arkitekt, fik je g at vide, at de hed liséner og var noget meget fornemt). I skumringen kravlede vi op og stak en sort handske frem foran et vindue. Det betød døden. 10 * 147