DenKroniskeBolignød

V i førte også krige mod fjenderne i nabokarreerne. Det kunne udvikle sig til ugelange stammekrige, hvor det var den visse »død« at færdes ubevæbnet, når mørket var faldet på. I de skumle kældre legede vi røvere og soldater og blev indviet i sex­ livets mysterier a f de store drenge. Her var det kun drengene og de frække piger, der turde komme ned - men de måtte ikke for deres mor. Kun én gang om året v a r der virkelig fred. Det var til faste­ lavn, hvor vi alle skulle samles i den store gård for at slå katten a f tønden. Gården var så snildt indrettet, at man kunne spæne rundt om den indhegnede græsplæne og komme tilbage til tøn­ den igen. Men nogen snød og løb tværs over plænen. Engang var der en rigtig kat i tønden. Men det blev meldt til dyreværns­ foreningen - og mærkeligt nok også til børneværnet. Undertiden fik kattekongen bank a f ungerne i nabohuset. Som voksen har je g ofte tænkt på, hvor stærkt vi følte os iso­ leret i karreen på godt og ondt. Det v a r f. eks. utænkeligt at finde en kammerat i en nabokarré, selv ikke hvis det var en sko­ lekammerat. Den utryghed vi følte gjorde os aggressive, men de krige, vi førte, først mod vort eget hus og siden mod nabohusene, var måske et middel til at gøre os fortrolige med omgivelserne? Det blev i hvert fald resultatet. De store lukkede randbebyggelser blev den almindelige bolig­ form helt frem til trediverne. Det var en byggemåde, der opstod som en reaktion på Broernes slumkaserner. Men set fra gaden adskiller tyvernes karreer sig ikke stort fra Broernes huse. De er ligesom disse fem-etagers bygninger med de fine stuer mod gaden og de mindre fine mod gården - uanset solretningen. Men huse­ ne fra tyverne virker tungere og mere bombastiske end Broernes huse, vel nok fordi de savner disse huses detalj rigdom og v a ri­ erende arkitektur fra opgang til opgang. Fremskridtet ligger udelukkende i de store gårde, der skaffede lys og luft til husets bagside og sol til ungerne - og det er naturligvis meget væsent­ ligt. Mange i tyverne må have følt, at de store karreer ikke var den rigtige og endelige løsning, men få gjorde noget for at ud­ vikle andre og bedre boligtyper. Her må det imidlertid være på sin plads at fortælle om arki- 148