DenKroniskeBolignød

10.000 og i 1920 for 15.000 kr. De let tjente penge fristede man­ ge, og tidens smukke tanker om de gode menneskelige egenska­ ber, der voksede frem a f ejendomsglæden, viste sig at være stærkt overdrevne. De mindrebemidlede blev ligesom velhaver­ ne spekulanter. Haveboligbevægelsen og den statslånsordning, der knyttede sig til den, v a r et tilbud til den mindrebemidlede borger. Husene blev også bygget a f mindrebemidlede arbejdere og funktionærer, men efter få års forløb var de fleste afhændet til folk, som til­ hørte den mere velstillede del a f befolkningen. Desværre er den­ ne spekulation et typisk træk ved det meste boligforeningsbyg­ geri, der bygger på selvejerprincippet. I dag kan man undre sig over, at arbejderne i perioden 1887— 1920, under den særlige støttelovgivning for byggeforeninger, ikke fortsatte med at bygge rækkehuse. Der var intet i lovene, der forhindrede dette. Men omkring århundredskiftet var det ikke længere god tone at bo i rækkehuse. De uheldige forhold i De classenske boliger har sikkert en del a f skylden for række­ husets dårlige renommé på den tid. Arbejderne havde mistet deres tidligere ledere og rådgivere i boligspørgsmål og lod sig smitte a f propangandaen for det fritliggende hus. De ville bo i villa ligesom velhaverne. Da der imidlertid ikke kunne blive råd til en hel villa, måtte arbejderen nøjes med en halv, og det fik han i dobbelthuset. Han valgte det sære, fritliggende dobbelthus, som hverken er fugl eller fisk men dyrere i både anskaffelse, op­ varmning og vedligeholdelse end rækkehuset. Den foretrukne arbejderbolig blev et dobbelt-dobbelthus med lejligheder i to etager. Nogle byggede endog dobbelt-tredobbelt- huse med tre beboelseslag. Et misfoster ligesom de samtidige tre­ etagers rækkehuse, som Arbejdernes Byggeforening byggede. Arbejderboligen blev en lille udlejningsejendom, hvor ejeren som regel boede i underetagen og rådede over haven, mens de øvrige beboere og specielt deres børn sjældent nød godt a f den frie beliggenhed. Det komplicerede ejer-lej erforhold gav anled­ ning til ustandselige rivninger, der kunne være nok så alvorlige som i byggerøverkarreen, hvor ejeren sjældent selv boede. Je g har engang læst, at storbyernes udlejningshuse, som fulgte med 137