DenKroniskeBolignød

følelse ... og en mere betrygget tilværelse, som vil optage hans interesser på en bedre måde, end hvis han vænnes til deltagelse i politisk agitation ... Intet vil hurtigere gjøre en flink arbejder til en god statsborger, end det, at han bliver ejendomsbesidder.« (Det var i konseilspræsident Estrups Dannevang, men i dag kan man høre lignende toner.) Råvad fik ikke held med sine planer, men de var sikkert med­ virkende til, at vi i 1887 fik den første lov om statsstøtte til bo­ ligbyggeri for mindrebemidlede (Lov nr. 41 a f 29. marts 1887). Loven stillede 1 million til rådighed for kommuner eller bygge­ foreninger, som opførte sunde arbejderboliger. Loven, der skulle gælde i 10 år, blev i 1898 forlænget i 10 år, og der blev stillet ekstra 2 millioner til rådighed. F ra 1897 til 19 10 blev der i kø­ benhavnsområdet stiftet i alt 15 byggeforeninger, der indtil før­ ste verdenskrig opførte ca. 2000 boliger i småhuse. Husene var som regel dobbelthuse opført efter samme tegning, men indivi­ duelle enkelthuse blev også bygget. Havernes størrelse varierede fra 300 til 800 m2. Dobbelthusene var udformet som sammen­ byggede tofamiliehuse i to etager, og mange a f husene havde yderligere taglejlighed eller tagværelser til udlejning. L e jligh e ­ derne var som regel på tre værelser. Foreningerne blev ofte stiftet med 50 eller 100 medlemmer, der startede med at købe grund, tit ved sporvejenes endestatio­ ner, hvor grundene endnu omkring århundredskiftet kunne kø­ bes for ca. 1 kr. pr. m2. Byggeriet blev finansieret på mange for­ skellige måder, men som regel var der et statslån som første prioritet til 3 % rente og 1 % afdrag. Anden og tredje prioritet kunne være banklån, privat lån, hypotekforeningslån, håndvær­ kerlån eller kommunelån. Mange a f foreningerne kom ud i store vanskeligheder, dels på grund a f ukyndighed i byggesager, dels på grund a f stigende byggeudgifter, men også fordi en hel del medlemmer havde overvurderet deres økonomiske formåen. Byggeforeningens medlemmer havde efter nogle år fri råd ig­ hed over ejendommen og kunne sælge deres medlemsret. De sti­ gende priser på husene gav anledning til en omfattende spekula­ tion blandt medlemmerne. Huse, der havde kostet 4000 kr. at opføre i 1900, kunne 10 år senere sælges for 7000, i 19 18 for 136