DenKroniskeBolignød

industrialiseringen, skulle være den psykologiske forklaring på nazismens opståen i tyverne. Så enkelt er det vel desværre ikke, men under alle omstændigheder ville det være en værdig opgave for videnskaben om den menneskelige adfærd at foretage en un­ dersøgelse a f de mentale problemer omkring ejer-lejerforholdet. Hvad er det for menneskelige egenskaber, der udvikles hos eje ­ ren og hans lejer? H vad betyder lovgivningen på dette område? Bør der tages mere hensyn til de psykologiske og psykiske pro­ blemer ved udformningen a f vore boliglove, lejelove, ved kon­ traktforhold o. s. v.? Måske har den absurde tanke om nazismens opståen fat i et lille hjørne a f sandheden om vor morals afhæn­ gighed a f den magtfaktor, som vi kalder ejendomsretten? I 19 12 kom der et nyt og sundt initiativ ind i byggeforenings­ bevægelsen. Inspirationen kom, som sædvanlig havde je g nær sagt, fra det praktiske England, hvor også Hornemann og U lrik havde hentet deres tanker om boligen et halvt århundrede tidli­ gere. I 1898 havde Ebenezer Howard 1 udsendt sin berømte bog »The Garden Cities of to Morrow«,* hvori han argumenterer for at bygge selvstændige byer, planetbyer, for hele befolknin­ gen, ikke blot for arbejderbefolkningen. I Howards byer skulle al jorden være offentlig eje, og beboerne skulle styre deres an­ liggender selv, på en måde som vi i dag vil kalde nærdemokrati. Howard havde ikke nogen forudfattede meninger om en ideal­ bolig, der kunne tilfredsstille alle menneskers afvekslende be­ hov, men han foreslog, at man startede med at opføre en eksperi­ mentby for at kunne studere forskellige boligformer, beboernes reaktioner og naboskabets svære kunst. A llerede i 1903 blev tan­ kerne ført ud i livet ved grundlæggelsen a f den første haveby, Letchworth, der blev placeret ved en jernbane 60 km uden for London. Howards tanker blev introduceret i Danmark a f advokaten F. C. Boldsen, den senere direktør for Københavns almindelige Boligselskab (K. A . B.). Han udgav i 19 12 bogen »Haveboliger 1 Ebenezer Howard var hverken byplanlægger eller arkitekt men parlaments­ stenograf. I 1881, da Henry George besøgte London, fik Howard interesse for problemerne omkring jordspekulationen og byudviklingen. Dette år læ­ ste han Henry Georges’ bog »Progress and Poverty«. 138