DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

200 -

-

A n d e r s B u n d g a a r d .

J o se p h M ic h a e l se n .

J e n s W . M ø r c h .

M oses M elchior .

Københavnerne lider ikke, at man har Jag. Overalt, hvor der er en snever, aaben Dør, gennem

hvilken mange Mennesker skal ud og ind, der planter en Mand sig for villig og ligegyldig Vejen. I Nordamerika vilde han blive traadt ned. Hunde og flere Kirker. Renligheden tager ikke til, men Fromheden.

at hvile eller snakkeog spærrer vel­ I København bliver der stadig flere

I København siges ti Gange Tak for hver Gang Ordet brugesi nogen andenHovedstad. Tit siges paa én Gang mange tusind Tak. En stor Del af Byens Rigdom bestaar faktisk i Taksigelser. Kort sagt København er Perlen om Europas gamle Hals.

Forfatteren GU STAV W IED . A f alle de europæiske Storstæder, jeg i Aarenes Løb har lært at kende, staar København, synes det mig, som en absolut Nummer Et med Hensyn til smukke Damer. Gaar man en Aften mellem seks og otte ned gennem Strøget, medens de elektriske Lamper lyser over Asfalten, og Drosker og Automobiler „flyver" afsted, møder man Flok paa Flok af de sødeste unge Piger, elegante, graciøse, skælmske, yndefulde og med denne henrivende, forførende Buelinie, som vor udødelige Holger Drachmann i sin Tid fortalte sig paa. Jeg vil derfor kalde vor Hovedstad: Staden med de skønne Kvinder! Byens Mennesker derimod er gennemgaaende knap saa kønne, men dygtige og solide, hvis de da ikke netop p. t. er ansatte ved Bankvæsenet. Dr; PhiK V,LHELM ANDERSEN, Ridder , f Dbg. D Anlæg: dets fa c a d e fe n d e r' im k d " S Raad^ US' er veI tn syvende og sidst, at det er Dansk. Dansk i sit sin Styrke i det, der ligger bag-ved no- q n ^ danske kolk har netop ogsaa sin Svaghed i „Facaden" og sine røde Mursten, sin Kridt og- Grant* • ^ ^ enkver Tysker straks kan faa Øje paa. Dansk i sine Farver, Hjemfølelse eller Hjemkomstglæde derved man sep det nVe Raadhus paa Baggrund af det gamle, fa rman den og Landsbykirken. Dansk endelio- i c; i en, 1 gamle DaSe kom hJem fra Latinskolen til Herregaar- mærkede man, hvor det passede det -m ' ” 1 spnyknin£'' da man Paa Indvielsesaftenen sang „Kong Kristian", visen" med, der er jo baade Vs V' e u ° aVC Passe* er*dnu bedre, om man havde sunget „Danevirke- dansk i sin Kraft og i sin Svaghed ^ nge<< 0g " Bølg er blaa" i Raadhusets Dekoration. Dette Hus er krone, der svarver over det, er i den 8y'd" e^ rVET

r k « J 0rfatteren’ P r0f- KARL LARSEN , Ridder af Dbg. I D Aiieer ogtvkransede I n d s t i l ’

høJe Vo,de °S dybe Grave, der var bievne til htmdredaarlge Ved Va" det' <* man kunde fra Havnen gaa ad enaaben Vej

udenfor dens\a„,le K a i, ^ , . ^ 1 ' :

lJdSig( '" s e lv e t e l t ? 8 endnu Bomber sad indnrnrLeTt-r^ Histo^ e‘ Voldkvartererne var bievne til efter et Bombardement, hvorfra om Nøjsomhed Flid oo- smaa r i Bag Voldene med de mægtige Trækroner, hvorfraet d der fandtes i Staden af monumentale Bygninger var enten bleven skabt af Kongedømme og ° *arvekge B°b'ger, med deres Potteplanter i Vinduerne, fortalte Skær af grønt hvilede i Luften æ ei' cr var

^ ^