DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

199 -

-

V ilh . A ndersen .

K a r l L a r s e n .

L o r e n t z F r ø l ic h .

K ristian Z a r t h m a n .

Og over al denne Musik hæver Raadhuset sig op i den herligste Harmoni. Hils København og sig, at dens gamle Tilbeders Hjerte altid slaar lige varmt for sin Ungdoms

Kjærlighed.

Komponisten EDVARD G R IE G , Bergen, Ridder af Dbg. p. p. D e t er herligt for en Gangs Skyld at kunne udtale en hel og ubetinget Begejstring over et Kunstværk. Med denne Følelse staar jeg overfor det ny Raadhus i København. Sjælden har dansk Snille fængslet migsomher. Først beundrer jeg de rene, ædle Hovedlinier. Men fordyber mig saa i de talrige fine og aandfulde Detailler, der ganske tar mig fangen. Det er og biir sandt, at Detaillerne er alt dansk Fantasilivs Kælebørn.Og de virke her saa sympatisk, fordi de synes at være vokset lige ud af dansk Natur og dansk Tankesæt. Tilslut overser jeg atter det imponerende Hele og er ikke i Tvivl om, at denGeneration af det danske Folk, der formaar at finde et saa højstemt Udtryk for sin Skønhedstrang, er kaldet tilat løse store kulturelle Opgaver. Forfatteren THOMAS P . KRAG , Kristania. J EO er glad i Kjøbenhavn,'fordi den er slig stilfærdig og dog durabel By. Kjøbenhavnerne som Folkefærd kunde siges en hel Del godt om, en Del ondt om ogsaa. Men selveByen synes mig en af de elskværdigste af Byer. Naar man kommer did: dens Væsen er ikke paatrængende, den praler ikke ved sit Særpræg, den magtstjæleren ikke - nej, den holder sig paa velopdragen Vis i Baggrunden, rolig forvisset om sitVærd. Og mankanvære i godt eller slet Humør, man kan arbejde eller gaa ledig, man kan juble eller græde - Byen er med paa alt. Aa, jeg hører en dæmpet Stemme og det er gamle Kjøbenhavns: „Vær som Du vil hos mig. Græd og jeg skal vise Dig et sørgmodigt Aasyn. Glæd Dig og jeg skal svare Dig, at ogsaa jeg synes, atLivet mangen Gang er smukt og værd at leve." Forfatteren H O LG E R DRACHMAN , Kommandør af Dbg. f an udbeder sig min Mening om København. energiske mod min Fødeby - uden at kende I min hede Ungdom fejdede jeg paa det mest energisKe synderligttilden. Byen besvarede det med Velvilje. . , . : g gr3edtBlod ogTaarer over den. I min modne Manddom —hvor jeg kendte Byen u og in • e Børn. Den vil vedblive at Byen besvarede det med stigende Velvilje. Den ige rem si ^ en vjjgaa fremi Velstand, udvide og forskønne sig. Dens Døtre bliver friskere og finere or v Kultur og Velvilje. Men én Ting vil den aldrig blive: en stor By! F^pnQkaher Den har en Overflod af behagelige, afdæmpende, yggeige Store' Den mangler: Lidenskab, Sans for det Ophøjede, Respe or M

Prof., Dr. phil. G E O R G BRANDES .

^

Københavnerne undgaar det

M an beder mig skrive „kortfattet, egenhændigt og tydeligt om Køe”. Nveade. 1 norske Byer kører Halsbrækkende. Droskekuskene bremser ved den to Tommers Skraanmg Nyg man i fuld Fart ned ad Bakkerne.