DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

201 -

-

L. D r e c h s e l .

P. H. C o c h m a n .

Chr. K rabbe.

Jo h n E l l e r t h o r p e .

Kirke eller rejst af Adelsmænd og Borgere, som havde villet bo i eget Hus og ladet det bygge af en Kunstner for de Penge,som de kunde overkomme, og i deres Tids Stil. Den By har jeg holdt overmaade meget af. Nu er der en By, som hedder K ø b e n h a v n - uden j. Den ligger ikke ved Vandet, men har en Havn, ja endogsaa to, ogmellemdisse Havne løber der en Promenade og nogle Moler, hvorfra man kan se lidt ud i et befærdetSund,forsaavidtdetendnu lader sig gøre for Pakhuse. Byen var tidligere Fæstning og Hoved- og Residensstad. Fra man begyndte at nedrive dens Volde, blev densHovedbestemmelse at tjene som Grundlag for Byggespekulation. Den minder mest om en Stenbro under Opbrydning. De sløjfede Volde og fyldte Grave erstattedes af Lejekaserner, nogle smaaAnlæg og en Boulevard, hvis unge Lindetræer nu skal omhugges af Hensyn til enJernbane, der er kommenganskebag paa den for­ udseende Befolkning. De gamle Arkitekters Bygninger jævnes med Jorden, og det er lykkedes et Slægtleds Virksomhed - dernylig standsmæssig blev kronet med en Række Bank-Krach — at fordrive al personlig Karakter af Byen. Den virker som et Prøvelager, i naturlig — eller unaturlig — Størrelse fra en driftig Baukastenfabrik, hvori et genialt Raadhus og nogle faa gode Kirker og Gaarde raaber mod Himlen. Jeg kanikke gøre ved det; men jeg sværmer ikke for dette Parvenuforsøgpaa enStorstad. H byrd om Tiders Blomstring og deres Ugunst, et Budskab fra Fædre til Søn vort unge, straalende Raadhus! Blikket svæve om dets Tinder og dets øje aa™'e ^ ^ spile paade brede Murmasser, mens Klokkespillets Toner kalde vor an . Tinde hvor I skal „yde det milevide Højtidsskue, som vort flade Land ellers, tamgt Hmaate• i Gaarde, Sale, Trapjer og Buegange, overa,, ses Skønhed i Materiale som, somtil festlig Sammenkomst, hvor Sjælen løftes ved Ordet og Toner, niende Skaler. - Bag det hele virker uafladeligt Kommunen til Byens og o g; endelig Københavnere(!) besøger Raadhuset jævnligt for at lære, hvor an ledes. Naar I gennemføre i hvert enkelt Hjem, hvad Raadhuset viser, Maleren KR IST IAN ZARTHMAN . I/'øbenhavn er den danske Dannelses Arnested. Blandt dets Skatte l v Klenod. Siden antik Tid kan neppe nogen Billedhugger p P Thorvaldsens. Naar for Øjeblikket hverken Fremmede e er vi se Overalt hvor før de herlige A s ø det sagtenspaa, at Skattene i hans Musæum er vanskeligt tilgæng g • ^ moderne Slægt sløves for Rid­ ningervar,er der kommet langt ringere Marmor istedet. n e ' Opførelse skænke Marmoret derti og trykket af Mesterens Storhed. Kunde Byen ikke nu ved ns ian . endnU større Dannelse.'* faa Kunstenpaa sin Plads? Eller skal denne Bedrift overlades kon ' Thorvaldsen rejser sig nok, naar vi andre er sun ne i ^ ^ saa stor plastisk Sans som g stærkt aabnede herfor, beror ® muntre straaler bestige Jaarnets , ’ . , Hlmaaler — Indenfor, >n“ ° \ a e * ' Skaber har villet. Etatsraad LORENZ F RØ L ICH , Kommandør af Dbg., D.M. p. P- U use og Taarne kan staa i Aarhundreder, et Minde om Mænd, deres ^ bo^ es og

G erninger og B ^ h e d e r , V ^

Oavn oe Vækst, og

hvad Raadhusets

vaidsensMusæum Landets dyreste