BorchsKollegiums_1889

282

L. Glahn.

ningen af det i éaviov nQoorjveyysv (9, 14) omtalte Offer pa Korset. Hvor væsentlig Døden er, udtaler Hebr. 9, 22. I Apo­ kalypsen bliver Slagtningen stærkt fremhævet. Hovedstedet er 5, 6 fif. Lammet, der næsten bliver Christi Navn (29 Gange, Weisz), er ¿qvlov , det lille og svage, der har vundet Sejren under Nederlag (¿ocpay/tévov), men nu er Løven a fju d a (V. 5). Denne Fornedrelse og Ophøjelse tyder saa bestemt paa Es. 53, særlig V. 7, at Johannes maa have tænkt derpaa (Tilknytning i Joh. 1, 29. 36, Døberens Ord, hvormed han viste sine Disciple hen til Chnstus), skjønt Hentydninger dertil ellers ere spar­ somme i Apokalypsen (14, 5). Derimod er det den store Ud­ frielse i Fortiden af den ægyptiske Trældom (Ex. 12), under Plager over Folkets Fjender, og derefter Theokratiets Oprettelse som et Rige af Præster (Ex. 19, 6), der er Baggrunden for Skildringen af Kirkens Fremtidskamp og — sejr. Paaskelammet og dets Blod er derfor i Johannes’ Tanke kombineret med Es. 53x) (Tilknytning for Paaskelammets Type er Disciplenes sidste Paaske med Jesus). »Slagtet« er »det solenne Udtryk om Offringen« 2), saa meget mere som Ofiferbegrebet i alle Tilfælde uden Tvivl er tilstede paa Grund af Blodets frelsende Betydning: 5, 9- 7) 1 4 - I2? 11; jf- 1, 5- Ritschl, der kun antager Paaske­ lammet for Typen her, mener (183 f.), at Leddenes Rækkefølge i 5* 9 »du er slagtet og har kjøbt os med dit Blod« viser, at i Apokalypsen er Frembærelsen af Blodet for Guds Throne den hovedsagelige eller udelukkende Ofiferakt, idet Lammet bliver staaende ved Thronen; men tværtimod kan Slagtningen og Døden ikke let fremhæves mere end i denne Sammenhæng; Løskjøbelsen er Virkningen af Lammets Slagtning, men denne selv er det, som strax gjør Indtryk paa Johannes (V. 6), og som er Themaet for Menighedens (V. 9), Engleverdenens og hele Skabningens Lovprisning (V. 12 f.); jf. 13, 8, at det er som det slagtede, at Lammet har Livets Bog; ogsaa Navnet aqvlov viser tilbage til

’) Saaledes Gebhardt, D er Lehrbegriff der Apokalypse 1873, 118 ff. j P. Madsen, Johannes’ Aabenbaring 1887, 419.