BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

283

Slagtningen. A t Døden er det, der giver Soningen Kraft, og at Slagtning og Blodsprængning ere de to Sider af samme Sag, har da ogsaa her den apostolske Underskrift. I Christi Offerdød samler n. T. til Enhed (jf. nærmere Delitzsch, 743 f.) baade de enkelte Dele af Offerhandlingen som Slagtning, Blodsprængning og Offerbranden til velbehagelig Duft (Ef. 5, 2), og de forskjellige Offerarter: Synd- og Skyld­ ofre, Brænd- og Takofre, baade de daglige Ofre og de store tilgrundliggende: Pagtsofret med dets Indledning i Paaskeofret og bestandig relative Fornyelse paa Forsoningsdagen, ja endog Offer og Præst blive ét. Dette forklares ved, at Christus paa én Gang har opfyldt Ofrets Idé i og for sig: den udelte Hen­ givelse til Gud, og ydet den Soning, Ofret under Syndighedens Vilkaar er knyttet til; eller: han har gjort hele sin Hellighed til Middel for sit Kald, at overtage det Krav, Guds Retfærdighed maatte stille til den frafaldne Slægt, éavxov nQoorjveyy.sv a^mf-iov xw & soj (Hebr. 9, 14). Deived have de menneskelige Ofre paa •én Gang faaet Fundament og deres højeste Fuldkommenhed; Sonofre kan Mennesket ikke bringe, men de fuldendte Offer­ gaver paa Grundlag af Christi Virksomhed og Aand. Saaledes fortsættes i Salmisters og Profeters Spor af Christus selv, f. Ex. Mt. 9, 13 (Hoseas’ Ord) og Samtalen med den skriftkloge Mk. 12, 33 f. Apostlene overgaa Profeterne ved at kunne lægge Christi Soning til Grund, f. Ex. Rom. 12, 1 jf. 3, 25; Hebr. 13, 15 f. jf. 13, 10 ff.; Apok. 6, 9 (eocpcty/utvcov Maximum af Offer­ sind) jf. 5, 6. 9. eller som det hedder 1 Pet. 2, 5: E t helligt Præsteskab til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige ior Gud ved Jesus Christus.