BorchsKollegiums_1889

2 8 1

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

den voldsomme Død. Saaledes forholder det sig, naar det bruges af andre end Disciplene, derfor om det rent fænomenale; men her føjes da ikke »Christi« til, kun »hans«, »dette Menneskes« Blod: Mt. 27, 24 f., Acta 5, 28. Tænkes derimod paafrelsende Betydning af Blodets Udgydelse i Døden, kan det ikke løsrives fra Offertanken l), heller ikke hos Paulus, der tilmed selv i 1 Kor. 11 anvender Nadverordene in extenso2). »Christi Blod«, der viser, at n. T. lader det komme an paa Døden, — ai/A,a er Betegnelse for det fuldbyrdede Offer (Cremer), — forekommer mange Steder hos Apostlene: Rom. 3, 25. 5, 9; 1 Kor. 10, 16. 11, 25. 27; Ef. 1, 7. 2, 13; Kol. 1, 20; Acta 20, 28; Hebr. 19, 12. 14. 10, 19.29.12, 24. 13, 12.20; 1 Pet. 1, 2. 19; 1 Joh. 1, 7. 5, 6; Apok. 1, 5. 5, 9. 7, 14. 12, 11. Ogsaa paa andre Maader vise n. T.s Udtryk hen til Døden som det afgjørende, saaledes »Legemets Ofrelse« Hebr. 10, 10 (jf. Nadverordene), fordi Dødsprocessen giver sig til Kjende paa Legemet (Ritschl 166). Og med »Korset«, f. Ex. Kol. 1, 20, forbindes »die volle Vorstellung vom Opfertode Christi« (samme­ steds). Korset bliver Alteret (og omvendt): 1 Pet. 2, 24 (hvor Legemet er Ofret, som bærer Synden i dens Følge, dens Straf), Hebr. 13, 10. De forskjellige Handlinger, der i Ritus falde ud fra hinanden, samles alle i Døden, der giver det hele sin Be­ tydning. Ogsaa i Hebræerbrevet er Ofret udelukkende fuld­ byrdet paa Jorden i Døden paa Korset, som 10,10 (tov aw^arog) og 9, 26—28 (nct&eiv, a n o& a v e iv ) vise ; jf. Weisz, Bibi. Theol. § 121. Blodets Frembærelse i Himlen (9, 12) vedkommer Virk- ') Allerede Joh. 6, 53 ligge r den bagved, nemlig saasnart den voldsomme Sønderrivelse i Døden tilegnes som frelsende; jf. C. F. Schmid, B ibi. Theol. 1853, I 291. — Joh. 19, 34 forstaa mange som en Hentydning til Forsonings­ blodet; er det derimod et arjfiilov paa den forestaaende Opstandelse, da antyder det Livskraften trods Døden. 2) Naar i Nadveren Livsmeddelelsen form elt ud­ stykkes som Legeme og B lo d , maa dette være en Hentydning til Adskillelsen af Legeme og B lod i Ofrets Død. I »Blod« ligger her det dobbelte: Livet, der skal meddeles, — men ikke ved Blodets Udgydelse, som er Livets Død, — og Soningen, dette L iv forud har skaffet ved sin Hengivelse; i første Tilfæ lde er Mennesket Modtageren, i sidste Tilfæ lde Gud.