BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus. 275 for Israel selv. En Personifikation af Folkets trofaste Del over­ for de troløse er det heller ikke; thi intet taler for en kollektiv Opfattelse, Modsætningen er »vi« og »han«, ikke »vi« og »de«, og V. 9 (Grav og Død) passer kun paa en enkelt. Det er heller ikke en Profetmartyr; thi Martyren her er syndfri (V. 4 ff.). Det er heller ikke blot en Martyr; thi han har lidt efter Herrens Beslutning, for at de andre kunde gaa fri for S traf (der er byttet Vilkaar, v b y -I 0 -T 3 , jf. Delitzsch til Stedet), naar han erkjendes som den, han er V. 11 i Modsætning til V. 1 fif.). Han kan ikke være forskjellig fra Messias; thi han ophøjes efter sin Lidelse over alle andre: 52, 13. 15. 53, 12, jf* 49> 7* Og endelig er det næppe blot stedfortrædende Straf, — den udsiges saa stærkt, noget Sprog formaar, — men Gjennemførelsen af Offersoningen. V. 7 er Lammet ganske vist Taalmodighedens Symbol og dets Slagtning en Scene af Hverdagslivet ligesom Hunfaarets Klipning i det parallele Led, jf. ogsaa Jer. 11, 19. Men i V. 10 tales om ham som SIBN, der nok kan være en Erstatning, som ikke er et Offer, 1 Sam. 6) 3- 8. 17; dog, naar her Talen er om en Hengivelse af Livet og da et gængs Offernavn (Skyldofret) bruges, synes Meningen at maatte være, at han hengives som det sande Offer, og fordi det stedfortrædende, erstattende ved hans frivillige Hengivelse udtales stærkest i CipN, bruges dette Offerudtryk. Ligesom SI. 40, 9 Offergavens Idé udtales, uden at Navnet Offer nævnes, hvad derimod er Tilfældet SI. 5L 19 (Ofre for Gud er en sønderknust Aand), saaledes har her Offersoningen været Pro­ fetens Tilknytning og psychologiske Baggrund, der saa i ü'CJN træder frem; at »udtømme sin Sjæl til Døden« gaar i samme Retning ved at vække Forestillingen om Blod. Selv om e itn ikke har sin rituelle Betydning, bliver Offertanken lige sand­ synlig, fordi Ofrets Død er stedfortrædende E rstatning1). x) F o r Straftheorien er det let at kombinere Offerideen og dette K apitel, jf. O re lli i anf. Skr. 247 og samme Forf. i D ie alttest. Weissagung 1882, 453, hvor der bl. a. siges, at den retfærdiges Lidelse og Død yder Fyldestgjørelse, »nicht als wäre diese Idee eine vö llig neue gewesen. D er Opferdienst hat von 18*