BorchsKollegiums_1889

274

L. Glahn.

Nutid blev ved Frafald, Splittelse, Fjender og Bortførelse, desto mere spejde Profeterne hen mod den Tid, da der skal oprettes en n y P a g t med Syndstilgivelse og Sindsfornyelse, f. Ex. Es. 55, i fif.; Jer. 31, 31 fif. (jf. ^ j;6); Ez. 16, 62 f. 36, 25 fif.; Zach. 13, 1. Hos Ezechiel tales mærkelig nok ikke blot om Tak­ ofrene i videre Forstand, men ogsaa om Syndofre, især 43, 19 fif. 45) l l ffi) trods hans Profeti om en ny Aand og et nyt Hjærte; da der desuagtet kan forekomme Synder af Vanvare og En­ foldighed, maa der, for at Renheden i hint Fremtidens Guds­ rige kan gjennemføres, være Syndofre. Men at hele Offerord- ningen gjenoprettes, hænger ogsaa sammen med, at der endnu er Dunkelhed over den Maade, hvorpaa Herrens Naade vil iværksætte Soningen. Den stedfortrædende Retfærdighed er Grundlaget; saaledes kunne Abraham (Gen. 18), Moses (Ex. 32), eller en Profet f. Ex. Amos (7, 1 fif.) ved deres Forbøn opnaa Skaansel for Folket. Stedfortrædelsen er ogsaa Grundtanken i Ofifersoningen, hvorledes man end nærmere opfatter den. Stedfortrædelsens Maximum er Lidelse for andre. Den frommes Martyrlidelser ere et Skridt henimod Tanken herom, saaledes SI. 22. 69. Zach. n , 8 fif. 12, 10. 13, 7 og alt, hvad Profeterne (f. Ex. Jeremias) udstode. ^Her siges endnu ikke noget om frelsende Betydning. Dette Højdepunkt taler Es. 53 om, den Virkeliggjørelse af Mose Tilbud Ex. 32, 32, som sker med Fremtidens større Pagtsmidler. Es. 53 overgaar alt 1 g. T., er Evangeliet in nuce, derfor Cen­ trum 1 n. T.s Citater, som det selv, ogsaa bogstavelig, er Cen­ trum lE saias’ Fremtidsbillede af Udfrielsen (40—66). Mere end andetsteds viser det sig her, at en Profeti er forud for sin Tid; thi selv om det var fra det faktiske Exils Standpunkt, naar den følgende Tid ikke samme Højde. Stedet her er Sidestykket til Es. 9, 5 (Dsk. Ov. V. 6). I Es. 53 tales om en syndfri, der dog lider som en Mis­ dæder, foragtet og forhaanet af sin Samtid. Det er ikke Israel overfor Hedningene; thi disse have aldrig hørt Tale om ham (52) 15)) og V. g er Israel; det er derfor en af dette over-