BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus. 273 Virkning er t h e o k r a t i s k o: en f o r e l ø b i g Tilgivelse fo r al S y n d , som ikke er Trods mod Gud. Den levitiske Hellighed er udvortes, ikke tv aÅq&sicc (Joh. 17, 19); det va r e n nciQeais^ ingen ayeotg (Rom. 3, 25), derfor kun Skyggen af noget frem­ tidigt (Hebr. 10, 1). Disse Udsagn ere fra en Tid, da den gammeltestamentlige Form var ved at opløse sig. For Israeliten betød Ofret noget virkeligt; men Inkongruensen mellem Formaal og Middel (Hebr. i 4 ) niaatte ende i en Antinomi, hvis der ikke kunde ske en Foryngelse. Dette fører os til F o r b i n d e l s e n m e l l em d e n g a m m e l t e s t a m e n t l i g e o g d e n n y t e s t a m e n t l i g e S o n i n g . Fordi det aandelige Indhold i Kultus mere talte til Øje end Øre, kunde det tages forfængeligt og Ofret synke ned til en Affindelse med Gud. Denne Misbrug bekæmpe Profeterne, der vise paa den ene Side, at Soningen er en fri Naadessag (jf. ovenfor 194 f.), og paa den anden Side, at Ofret for at behage Gud kræver indre Betingelser, hvorfor Lydighed er bedre end Offer (ligefra Samuel det stadige Krav). Hvor langt Salmister og Profeter ere fra Kritik eller Ligegyldighed overfor den lovmæssige theokratiske Orden og Kultus (jf. Jesu Forhold), ses f. Ex. SI. 50, 5. 51, 21 og af, at Ofrene høre med til Frem ­ tidens Gudsrige: Es. 19, 21. 56, 7. 60, 7. 66, 20 ff.; Jer. 17, 26. 33, 11. 18 og Ez. 40 ff. Ved Fordybelsen af Ofret til at være Selvhengivelsen (SI. 40, 7 ff. 51, 18 f.) banes med det samme Vejen for Trangen til en højere Soning, fordi Afmagten til at opfylde Guds Viljes egentlige Fordring maa føles. Der­ ved rettedes Blikket mere og mere paa Fremtiden. Uden at betvivle, at Blodet paa Alteret er sonende, men ogsaa uden virkelig Forstaaelse af den guddommelige Realprofeti bag den ydre Form, ses der hen til, at Herren for sit Navns og sin Pagts Skyld vil være barmhjærtig, og jo sørgeligere Folkets 18